HGI viste LEVEL i Valby

dato

Nyheden er fra HGI Bordtennis

Ved det netop overståede LEVEL International i Valbyhallen nåede HGI Hillerød Bordtennisklubs spillere på podiet - og også til tops - i flere rækker.

Det blev til fornemme Hillerød sejre i de vigtige Drenge, Junior og U21 eliterækker
(ser du nyheden her på din mobil så vend den gerne i bredformat/liggende så billeder ses i original format).

Alexander Sønderby Hansen imponerede og vandt Drenge Elite uden at afgive et eneste sæt, super flot Alexander! 

Daniel Simonsen og hans doublemakker Mikkel Emborg (Virum) nåede finalerne i både Junior Elite og U21 Elite single hvor de endte som modstandere, og i U21 double hvor de sammen vandt finalen over Mikkel Skovborg A/Theo Dyekjær.

I begge singlefinalerne besejrede Daniel sin makker med 3-1 og kom derved imponerende hjem med 3 guld ud af 3 mulige, efter en meget lang dag i hallen. Rigtig flot præstation!

I  Yngre Drenge Elite sikrede flot spil og masser af fight Albert Wolfsberg og Dominykas Samuolis henholdsvis sølv og bronze.

Kristoffer Rasmussen vandt Junior B finalen efter en tæt kamp mod Lucas Buch (Virum).
Lucas er super deffer, med knopper i baghånden. Det har hidtil ikke været Kristoffers favorit modstander, men i LEVEL spillede Kristoffer klogt, og blev hjulpet på vej af Alexander som havde stillet sig til rådighed med godt coach arbejde.

GULD
Alexander S Hansen - Drenge Elite
Kristoffer Rasmussen - Junior B
Daniel Simonsen - Junior Elite
Daniel Simonsen - U21 Elite
Daniel Simonsen/Mikkel Emborg (Virum) - U21 Elite Dbl

SØLV
Albert Wolfsberg - Yngre Dr Elite
Rebecca Mejer - Pige Elite
Rebecca Mejer -  Dame Junior B
Marcus A Jensen - Puslinge B
Marius Dam/Oscar Hovmøller (Viby) - Hr Elite Dbl
Torsten S Hansen/Henrik Brammer - Hr Kl 2 Dbl

BRONZE
Dominykas Samuolis - Yngre Dr Elite
Rebecca Mejer - Dame Junior Elite
Alexander S Hansen - Herre Kl 2
Henrik Brammer - Herre Kl 2

1/4-Finaler
Mohammed Abdulhussein - Herre Elite
Kristoffer Rasmussen - Drenge Elite
William Beck - Drenge Elite
Alexander A Mejer - Drenge Elite
Oliver Petersen - Herre Kl 1
Mathias Jensen - Herre Kl 1
Lars-Henrik Bjørnbak - Herre Kl 3 


Se alle resultater fra LEVEL International HER.

I den kommende tid er der tilmeldingsfrist til Egedal Cup (3/10) for nybegyndere/let øvede samt for Aarhus Open (5/10) hvortil der er arrangeret klubtur, som du kan læse mere om HER.


AF: Louis de Voss.

Kilde: HGI Bordtennis