Sommerlejr for alle vore ungdomsspillere i uge 28 - Tilmelding nu

dato

Nyheden er fra HGI Bordtennis


Vil du sikre dig en plads på vores traditionsrige sommerlejr for ALLE klubbens ungdomsspillere i  uge 28 i Frederiksborgcentret, opfordres du til at tilmelde dig hurtigst muligt, så du kan begynde at glæde dig til en uge med fokus på udvikling og sammenhold.

Nicolai de Voss vil sammen med Rasmus Brender være trænerteamet på sommerlejren

Lejren afholdes i uge 28, den 8. - 12. juli 2019.

Programmet for lejren:

- kl 10.00 - 11.30 - træning

- kl 11.30 - 12.30 - frokostpause

- kl 12.30 - 14.00 - træning

- kl 14.00 - ca. 15.00 - sjov aktivitet (fodbold, rundbold mm)

Om fredagen skiftes træningen ud med en turnering med præmier til vinderne. Deltagerne kan også prøve kræfter med vores bordtennisrobot.

Alle skal medbringe: Bordtennistøj, shorts, t-shirt, bat, inde- og udendørs sko, drikkedunk og masser af godt humør. Man skal have egen frokost med (vi har mikroovn, el-kedel og køleskab). Trænerne sørger for frugt, snacks, saft og til den sidste dag bages der kage.

Trænere på lejren: Nicolai de Voss (mail: ndv@outlook.dk, mobil: 28 76 78 28) – tidligere ungdomslandsholdsspiller og Ungdoms EM-deltager. Har de sidste fire år været træner i HGI bordtennis. Er nuværende træner for eliteholdet.

Rasmus Brender (mail: rasmus.brender@gmail.com, mobil: 53 29 31 08) – forhenværende ungdomselitespiller for HGI bordtennis, der bl.a. har vundet juniordivisionen. Er nuværende træner for Øvet Ungdom og Talentholdet. 

Tilmelding:  Man tilmelder sig lejren på e-mail: ndv@outlook.dk, eller på mobil 28 76 78 28.  Der er plads til 24 spillere efter ”først til mølle-princippet.” Lejren bliver dog kun gennemført, hvis der er et vist antal deltagere – så hold jer ikke tilbage!  


Prisen for hele ugen er 999,- kr. Det er også muligt kun at tilmelde sig enkelte dage.  I så fald er prisen 250 kr. pr. dag. 

Man anses først som deltagende, når betalingen er foretaget. 
Betal via MobilePay til 53 29 31 08 (Rasmus Brender), eller via bankoverførsel til reg.nr. 6300 konto-nr. 7450380  med teksten ”HGI Sommerlejr 2019 + navn på deltageren”.

#BordtennisErSjovt

 

Vi glæder os til at se jer!


AF: Nicolai de Voss/Rasmus Brender/Louis de Voss.

Kilde: HGI Bordtennis