HBK søger medlemmer til nye poster: SoMe Team, uddannelseskoordinator og udstyrsansvarlig

dato

Nyheden er fra Hillerød Basketball Klub

 

Hillerød Basketball Klub søger blandt sine medlemmer på 15 år og ældre kandidater til følgende poster:

  • Social Media content management team:
    • 2-3 personer, som i fællesskab bliver ansvarlig for klubbens synlighed og kommunikation på sociale medier. Vi forestiller os, at kandidaterne har evnen til at skrive gode og korte tekster, der passer til Hillerød Basketball Klub som en forening, hvor medlemmerne er sammen om at skabe gode basketball oplevelser. Indholdet kan handle om  ny information til medlemmerne og de kommende nye medlemmer og promovering af klubbens tilbud. Det kan f.eks. være portrætter/interviews med klubbens trænere og hjælpetrænere i starten af sæsonen, kamprepportager, fotos fra træning, kamp og sociale arrangementer. Teamet vil rapportere til bestyrelsen løbende.
    • Vi forestiller os, at jobbet vil kræve 1-2 timer om ugen, men der er også plads til en større indsats, hvis du har interesse for det og ønsker at tage rollen til helt nye højder.
      Kandidater kan søge som gruppe eller individuelt.
  • Uddannelseskoordinator:
    • Hillerød Basketball Klub har enambition om at så mange som muligt af vores unge medlemmer får muligheden for at uddanne sig til dommere og trænere. Som uddannelseskoordinator vil din rolle være at lave outreach til vores medlemmer på individuelt niveau, allerede fra U13 niveauet, for at snakke med spillere om mulighederne for at uddanne sig til træner og dommer, herunder hvilke kurser man kan tage. Bestyrelsen vil hjælpe dig med at få overblik over dommer- og træneruddannelserne.
    • Du vil også være i løbende kontakt med DBBF (Dansk Basketball Forbund) omkring planlægning af kurser i Hillerød, og booking af deltagere på kurser andre steder. 
    • Det er vigtigt for klubben og for basketball i Danmark at få skabt en god pipeline med nye og motiverede mennesker. Vi forestiller os, at opgaven vil kræve 1-2 timer om ugen.
  • Udstyrsansvarlig
    • Som udstyrsansvarlig. vil du være kontaktperson for alle trænere i klubben ift. bestilling/ønsker vedr. udstyr til træning. Derudover vil du være ansvarlig for udvikling af et katalog/oversigt over klubbens udstyr, bolde mm. Du vil også være kontaktperson ift Royal Stage og kommunen ift udstyr i faciliteterne og evt. reparationsbehov. 
    • Vi forestiller os, at jobbet vil kræve 1-2 timer om måneden. 

Du vil ved at påtage dig en eller flere af ovenstående opgaver få mulighed for at spille en nøglerolle i Hillerød Basketball Klubs udvikling og vækst. Du vil få værdifulde erfaringer til dit CV og vise at du har engagement, gå på mod og evnen til at skabe resultater. Bestyrelsen vil med glæde skrive referencer på basis af det udførte arbejde.

Alle medlemmer som påtager sig en af disse poster vil modtage et mindre beløb i skattefri ulønnet godtgørelse.

 

Send en motiveret ansøgning til bestyrelsen (hilleroedbasketball@gmail.com) med en beskrivelse af, hvordan du ser dig selv i én af rollerne beskrevet herover, samt lidt om evt. kvalifikationer.

 

Ansøgningsfrist er 1. august 2021. Bestyrelsen holder samtaler med kandidater i første uge af august (evt. telefonisk efter behov). Posterne fordeles derefter med henblik på den nye sæson.

 

Kilde: Hillerød Basketball Klub