Nyheden er fra HGI Bordtennis
I weekendens Yasaka Grand Prix, som er Sveriges største stævnerække, kæmpede HGI Hillerød Bordtennisklubs spillere sig til tops i to af de vigtige ungdomsrækker.
Rekordspelen i Helsingborg var 3. afd. af sæsonens Yasaka Grand Prix, og som altid stærkt besat.
Derfor var det dejligt at se, at Daniel Simonsen lørdag kunne kæmpe sig til sejr i Herre Junior 17, efter bl.a. at have slået dygtige Edward Wesshagen (Norrtulls SK) 3-0, og Alexander Sønderby Hansen imponerende endte øverst i Pojke 14.
Vi ønsker både Alexander og Daniel stort tillykke med sejrene, og også et tillykke til tidligere Hillerød spiller Tom Jarvis som vandt Hr. Elite.
Også Rebecca og Alexander Mejer var draget over sundet og fik nogle gode kampe og erfaringer med hjem i bagagen.
Alle resultaterne fra weekendens kampe kan ses HER.
Næste Yasaka GP bliver Söderspelen i Borås den 26. - 27. Januar, men inden da er der masser af andre gode stævner i Danmark og Skåne for alle niveauer af spillere.
Find stævneoversigten HER.
En stor tak til Jeanette Mejer for materiale og de viste fotos.
AF: Louis de Voss.