Nyheden er fra HGI Bordtennis
Masser af kampgejst kendetegnede som altid Hillerød GI Bordtennisklubs spillere, da Lillerød Hal 4 blev indtaget til sæsonens 5. og næstsidste Pointstævne Event.
Søndag den 27. februar blev dagen hvor Kreds 1, bestående af Allerød BTK, Helsingør Bordtennis, Espergærde TTC og naturligvis Hillerød, for femte gang i denne sæson mødtes til Pointstævne.
16 spillere, heraf halvdelen Hillerød spillere var mødt op 30 min inden start, og blev fordelt i to 8-mands pulje.
I hver af puljerne blev der spillet 2 sæt til 11, og vinderne af de enkelte sæt fik et kryds for hvert vundet sæt i de af BTDK udsendte puljeskemaer. Altid engagerede forældre stod for registreringen, mens spillerne selv endnu engang fik øvet sig i at sidde ved 'dommer'-tavlerne.
Ifølge det nye koncept udråbes der ikke puljevindere, men når den enkelte spiller har deltaget i tre Pointstævne Events uddeles en lille erindringspræmie.
Således kunne Victor Gilberg som Hillerød GI Bordtennisklub spiller, denne gang modtage et svedbånd fra Bordtennis Danmark (BTDK).
Der er lavet et registreringsskema over de deltagende spillere ved de enkelte events som kan ses HER.
Inden puljespillet stod værtsklubben Allerød sammen med forældre endnu engang for en gang god opvarmning.
Vi vil gerne takke spillere, forældre og ledere fra de fremmødte klubber, for at være med til at sikre, at de enkelte Pointstævne events altid bliver hyggelige, og spillerne trives.
Også en stor tak til Albert Wolfsberg, som denne gang var Hillerøds repræsentant i hallen, og sammen med forældre har bidraget med billederne i denne klubnyhed. Jeres billeder og videoer er virkelig værdsatte, tak!
NÆSTE POINTSTÆVNE
Pointstævne Event 6, som bliver sæsonens sidste, er planlagt til afholdelse
søndag den 20. marts 2022 kl. 10.00 i Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød - Mødetid senest 9.30!
SUPERWEEKEND/FINALESTÆVNE
Sæt allerede nu et kryds i kalenderen.
Pointstævnerne afsluttes med et finalestævne, som afvikles i Valbyhallen i weekenden 23.-24. april 2022.
Betaling og tilmelding til dette finalestævne i Superweekenden er separat, og foretages af spilleren selv via Bordtennisportalen.
For at kunne spille med i finalestævnet, skal man have deltaget i mindst 2 stævner i sæsonens løb så har du indtil nu kun haft mulighed for at deltage i ét stævne, så er det ekstra vigtigt at du tilmelder dig til den 20. marts.
LÆS MERE OG SE KALENDER FOR SÆSONENS POINTSTÆVNER HER
SE ANDRE TYPER STÆVNER DU VIL KUNNE DELTAGE I HER.
AF: Louis de Voss