NYE OMKLÆDNINGSRUM

dato

Nyheden er fra Ålholm IF Fodbold

Indvielse: Ålholm Idrætsforening har fået to nye omklædningsrum

AF CLAUS BEYER

Det kneb med omklædningsfaciliteterne i Ålholmhallen, når der både er gang i fodbolden og i håndbolden. Derfor har Ålholm Idrætsforening nu med hjælp fra lokale sponsorer, Allerød Auto, Novo Nordisk, Nordea Fonden og Ålholms Venner, nu fået lavet to nye omklædningsrum i Ålholmhallen.

De blev indviet fredag den 9. september og det var formanden for Kultur og Fritidsudvalget, Peder Bisgaard, der klippede den røde snor.

Ved indvielsen deltog Jan Lindholm fra Nordea Fonden, hvor han overrakte 25.000 kroner til projektet og så var der en stor pose bolsjer til de unge medlemmer. Med ved indvielse deltog også Allerød Auto og efter tale og snoreklipning var der dækket op med lidt lækkert til både ganen og maven.

”Vi er rigtig glade for støtten til de to nye omklædningsrum. Ålholm oplever i øjeblikket en stor tilgang af unge, både til fodbold og håndbold. Det sker på grund at den store udbygning i området og derfor var det blevet for lidt med de to eksisterende omklædningsrum,” lyder de fra de to afdelingsformænd, for fodboldafdelingen Peter Thue Poulsen og fra håndboldafdelingen Morten Senniksen.



Kilde: Ålholm IF Fodbold