Nyheden er fra HGI Bordtennis
Så er programmet lagt for sæsonens Pointstævne Events, og det starter med et brag, når HGI Hillerød Bordtennisklub lægger ud på hjemmebane på lørdag den 13. november - hvis ellers DU får tilmeldt dig ;-)
Det er vigtigt at du får tilmeldt dig, og deltager i disse events, hvis du er ny eller nyere ungdomsspiller som endnu ikke har den store kamperfaring ved de almindelige stævner. Spørg din træner til råds om det er noget for dig hvis du er det mindste i tvivl.
Der er tale om en uformel og uforpligtende måde at spille kampe, og på den måde blive klar til at deltage i større stævner/klubture (gerne sideløbende med Pointstævnesæsonen).
Pointstævnesæsonen består af 6 events hvor du vil møde, og få fællesskab med, spillere fra andre lokale klubber pt. Allerød BTK, Espergærde TTC, og Helsingør BTK. Der afholdes også runder i de øvrige klubber, og sæsonen sluttes af med en Superweekend i Valbyhallen, hvor du vil kunne dyste mod spillere fra alle de øvrige kredse i BTDK (BordtennisDanmark) ØST.
LÆS alle detaljerne bl.a. omkring hvad du bedes oplyse ved tilmeldingen, på HGI Hillerød Bordtennisklubs Pointstævneside HER.
Tilmeld dig HURTIGST MULIGT, og senest på torsdag (11/11) til Pointstævnekoordinator Birgitte Thais Christesen, så du er klar til 1. Runde på lørdag den 13. november kl. 9.00 i vores egen bordtennishal i Royal Stage Hillerød.
Det er vigtigt med en hurtig tilmelding, da trænerne skal nå at niveauinddele deltagerne så det bliver sjovt at spille, og fordi klubben skal sikre, at der er indløst licens for dig som spiller.
#BordtennisErSjovt
AF: Louis de Voss