BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Digitalisering og Analyse afdelingen søger en erfaren registreringskonsulent til ansættelse i et team, der arbejder med optimering og udvikling af hospitalets digitalisering og brug af SP, datakvalitet og indberetninger til Landspatientregistret og overholdelse af patientrettigheder.
Centrale indsatsområder er omstilling til øget hospitalsbehandling i hjemmet, hvor hospitalet ønsker at gå i front samt organisatorisk omstilling til nybygget Nyt Nordsjællands Hospital, som vi flytter til ultimo 2026.
Dine kerneopgaver består i:
- Analyse og vejledning ift. klinikkens registrerings- og datakvalitet og indberetning til Landspatientregistret
- Monitorering og forbedringsindsatser i forhold til overholdelse af patientrettigheder, kliniske databaser og kræftpakker
- Videreudvikling og nyttiggørelse af hospitalets netværksgrupper
Din opgaveløsning vil ske i tæt samarbejde med dine 17 kollegaer i afdelingen. Du vil løse opgaver, som tovholder i tæt samarbejde med Klinikken. Du vil også arbejde tæt sammen med de kliniske IT-konsulenter og i netværk med andre hospitaler og regionale fora.
Du kommer til at arbejde i stærke faglige miljøer. Vi arbejder databaseret, tværfagligt og kliniknært. Vi arbejder fleksibelt, selvstændigt og i team i en kombination af fremmøde og mulighed for hjemmearbejde.
I vejlednings- og implementeringsarbejdet er vi optaget af at udforske og udvikle vores tilgange, herunder fokus på roller, nytteeffekter og organisatorisk læring.
Din profil
Du har:
- Relevant sundhedsadministrativ uddannelsesmæssig baggrund og erfaring
- Erfaring som registreringskonsulent.
- Indgående kendskab til Sundhedsplatformen og registreringsområdet
- Erfaring med registrering og monitorering af patientrettigheder.
- Kendskab til at trække rapporter i Sundhedsplatformen og kan behandle og analysere data
- Erfaring med og lyst til at undervise klinikken i registreringspraksis
- Mod på at arbejde i et konstant foranderligt fagområde og evner at formidle disse forandringer til klinikken
Du får store muligheder for at præge opgaveløsningen og for faglig og personlig udvikling i trygge rammer. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø og en humoristisk omgangstone i hverdagen.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes med løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst i regionen. Vi har til huse på matriklen i Hillerød og betjener desuden hospitalsmatriklen i Frederikssund og Sundhedshuset i Helsingør. Din arbejdstid er 37 timer om ugen.
Yderligere oplysninger
Vi forstår godt, hvis du har nogle spørgsmål til stillingen. Du er meget velkommen til at kontakte faglig teamleder Morten Brandrup (mobil 2965 9368) eller afdelingschef Tobias Neergaard (mobil 2960 4109).
Ansøgningsfrist
Upload din ansøgning med CV senest den 4. februar 2024. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980435