Hillerødspillere deltog i Swedish Junior and Cadet Open-Safir International

dato

Nyheden er fra HGI Bordtennis

Ola Lindberg og Jesper Møller var en del af trænerteamet da Dansk Bordtennis Unions udsendte danske ungdomsspillere deltog i ITTF Junior Circuit, Swedish Junior & Cadet Open i Safir/Örebro i dagene 20.-24. februar. Sidst på ugen deltog spillerne også i Safir International som er Sveriges mest besøgte internationale stævne. 

Albert i kamp mod Artur Faizullin, Rusland RUS

 
HGI Hillerød Bordtennisklub stillede med 5 ud af det samlede landshold på 15 spillere (Carl C Køngerskov kæmpede desværre stadig med sin knæskade, og blev derfor hjemme i Hillerød i denne omgang). 
 
HILLERØDS DELTAGERE I LANDSHOLDSTRØJEN 
 
Daniel Simonsen,  Alexander S Hansen, William F Beck, Sally Lou, Albert Wolfsberg, og Dominykas Samuolis (deltog som repræsentant for Litauen).

Ud over de nævnte Hillerødspillere deltog Mikkel Emborg (Virum-Sorgenfri Bordtennisklub), Peter Svenningsen (B75), Gustav Faurschou (Roskilde Bordtennis, BTK61/Esløv), Mie Schou Salhauge og Josephina Haagensen (begge Hvidovre Bordtennis), Cristian David Hold (Silkeborg), Noah Hvid (OB Bordtennis), Victor Oksfeldt (BTK Viby), Oliver Skouboe Berntsen og Thorbjørn Weichert (begge Hvidovre). 

Som coaches deltog også Claus Arnsbæk og Victor Lynge. 
 
HILLERØD SPILLERNES RESULTATER
 
Daniel Simonsen 
 
ITTF Junior Single: Vinder puljen mod en englænder, japaner og en spiller fra Singapore. Når derefter 1/8 hvor det bliver til et nederlag efter 11-13 i femte sæt til QUEK Yong Izaac, SGP. 

ITTF Junior Double med Mikkel Emborg: Vinder 1. runde mod JIANG K/QIN J, USA 3-0, slutter 1-3 i 2. runde mod HARDMEIER E/MOULLET B, SUI,     
 
Safir International Herre Elite: Videre som 2’er fra puljen. Når derefter ikke videre fra 1. runde hvor svenske JOHANSSON Viktor (Skoghalls BTK) vinder. 
 
Safir International Herre Kl. 1 og U21: Daniel måtte desværre trække sig med en skulderskade. 

Daniel med en "thumbs up" selvom vi ikke tvivler på at han ærgrer sig over at have måtte trække sig

Alexander S Hansen

ITTF 
Cadet Boys Single: Alexander bliver 3’er i indledende pulje og ender derfor i B-slutspillet hvor han vinder i femte sæt over en italiener hvorefter han ryger ud i 2. runde med 1-3 til ZIMMERMANN Karl, GER. 

Safir International U18: Alexander vinder 1. runde på WO hvorefter han er oppe mod 2. seedede BEN ATTIA Youssef, TUN og taber 0-3 efter 10-12 i sidste sæt. 

Safir International U16: Efter at have vundet 12-10 i femte sæt over en englænder slår Alexander i 2. runde TEYU Jia Hui Dale fra Singapore 3-0. Herefter tabes til FOX Tayler, GER. 



Spillerne coachede hinanden, her Mikkel og Alexander (som også blev coachet succesfuldt af Albert)

William F Beck: 

ITTF Cadet Boys Single: William når desværre ikke videre fra indledende pulje, og ender derfor i B-slutspillet hvor han nåede 1/4 finalen, hvor han spillede 1-3 mod den senere vinder Temirlan Kim (KAZ). 
 
Safir International U18: William vinder 3-1 over en hollænder, hvorefter han i 2. runde besejrer en nordmand i fem sæt. 3. runde bliver endestationen da William møder LINDSÖ Daniel, Norrtulls SK. 

Safir International U16: William når desværre ikke videre efter 3 x 9-11 mod DE BOER Milo, NED. 

William, her fanget under Top12 i januar



Sally Lou
 

ITTF Mini Cadet Girls Single: Kommer desværre ikke videre fra puljen, og taber derefter 1-3 i 1. runde af B-slutspillet til SIROUS GUNNARSSON Amelia, SWE. 

Safir International U14: Sally lider et 0-3 nederlag i 1. runde mod SHU Linda, USA 

Sally Lou in action

Albert Wolfsberg: 

ITTF Mini Cadet Boys Single: Kommer desværre ikke videre fra puljen, og taber derefter 1-3 i B-slutspillet til FAIZULLIN Artur, RUS. 
 
Safir International U14: Albert vinder 1. runde 3-1 over en svensker, og taber derefter i 2. runde mod amerikaneren NARESH Nandan efter 11-13 i tredje sæt. 
 

Stemningen mellem de danske spillere på turen var i top, her Albert og Oliver S Berntsen


Dominykas
 
Samuolis

ITTF Mini 
Cadet Boys Single: Bliver 3’er i puljen, og når derefter til 1/4 i B-slutspillet hvor han vinder over 2. seedede i B-slutspillet FAIZULLIN Artur, RUS, som blev Alberts banemand. Dominykas når derved semifinalen i B-slutspillet, men må desværre trække sig da hans fly mod Danmark venter. Ærgerligt for Dominykas. 

Dominykas i kamp i ITTF Mini Cadet


En stor tak til jer der har leveret billeder til dette indlæg heriblandt Gelmina. Også en kæmpe tak for de små underholdende videoklip som vi desværre ikke har kunne viderebringe her, men vi henviser til vores Facebookside hvor der altid er meget at følge.

Gelmina havde fotografrollen i de unge spilleres "moment to shine"


Vi undskylder for evt. mangler/fejl i ovennævnte, meld meget gerne tilbage til undertegnede hvis I finder nogle.

ITTF Link - samlet deltagerliste Junior Circuit, Swedish Junior & Cadet Open
 
RESULTATER (både ITTF og Safir International) 
 
LIVE STREAM (torsdag + bl.a. Hr Elite fredag/Finalen mellem Yuija Zhai-Roskilde mod unge Truls Möregårdh kan ses eller genses sidst i den øverste fredagsvideo fra ca 8:42:00) 

AF: Louis de Voss.

Kilde: HGI Bordtennis