Champagnepropperne sprang da Hillerød blev danske mestre

dato

Nyheden er fra HGI Bordtennis

For første gang nogensinde lykkedes det. Vi blev danske mestre for damehold. Og det skete på overbevisende maner med en 6-2 sejr over OB Bordtennis.

Pia Toelhøj og Petra Sörling stod var også med på holdet sidste gang Hillerød stod i en senior DM finale for 20 år siden. Denne gang lykkedes det dog at stryge helt til tops sammen med Chen Yan og Tina Stochmal.

Vi lavede ikke selv nogen optælling, men avisen beretter at der var publikummer, som havde trodset sommervarmen for at heppe på Hillerøds damer. De kunne opleve Chen Yan, der i løbet af sæsonen har udviklet sit spil og fået endnu mere fart i sine i forvejen hårde slag. I finaleserien har Chen været helt suveræn og vundet alle sine kampe. En hver der kommer jævnligt i vores træningshal ved, at Pia Toelhøj har været ekstremt flittig ved træningsbordet hele sæsonen, og hun sluttede holdturneringssæsonen af ved at vinde 5 ud af 8 af sine singler i slutspillet.Pias sæson er dog endnu ikke helt forbi, da hun snart rejser til Las Vegas for at spille om VM-titlen for veteraner i slutningen af juni. Undervejs i sæsonen valgt Tina Stochmal at tage en pause fra bordtennis, men hun blev overtalt til at vende tilbage til holdet i slutspilskampene, og det var slet ikke nogen dårlig ide. I finalen bidrog Tina nemlig med en flot sejr over OBs Karin Rytter. I løbet af sæsonen bidrog Petra Sörling til DM-guldet ved at vinde 6 kampe i grundspillet, og i slutspillet coachede Petra sine holdkammerater fra coachbænken.

Kilde: HGI Bordtennis