Har du passion for patientkontakt og prøvetagning? Vi søger engagerede sundhedsfaglige medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel i patienternes liv gennem en venlig, nærværende kontakt og med faglig forståelse for de præanalytiske processer.
Hos os vil du få mulighed for at bruge dine færdigheder til at skabe tryghed og tillid hos patienterne, mens du udfører en af de vigtigste opgaver i sundhedsvæsenet.
Hvis du brænder for at levere høj kvalitet i patientinteraktionen, og hvis du gerne vil være en del af vores tværgående prøvetagningsafsnit, hvor vi hjælper hinanden i mål og prioriterer det gode kollegaskab, så tjek det her stillingsopslag ud – måske er det lige dig, vi står og mangler!
Vi har flere ledige stillinger (både fuldtids- og deltids-) til besættelse snarest muligt.
Om dig Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse.
- Du er rolig, tålmodig og tillidsvækkende.
- Du har generelt en positiv tilgang til dine opgaver.
- Du er god til at samarbejde med dine kollegaer fra Klinisk Biokemisk Afdeling og med andre faggrupper fra de kliniske afdelinger.
- Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde.
- Du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
- Du har lyst til at være med til at forme prøvetagerfunktionen til vores nye hospital i Favrholm: Nyt Hospital Nordsjælland.
Når du bliver ansat i Klinisk Biokemisk Afdeling, vil du følge et fast introprogram, hvor du i løbet af din første tid hos os vil blive introduceret til dine kollegaer, afdelingen, hospitalet og de forskellige opgaver, som du skal varetage.
Hvis du ikke har lært at tage blodprøver, får du naturligvis en grundig oplæring hos os.
Du får også en mentor, som du vil have et samarbejde med det første år.
Vi har desuden forskellige tilbud til afdelingens medarbejdere – fx har vi en løbeklub, mulighed for motion i arbejdstiden og forskellige årligt tilbagevendende begivenheder som julefrokost, motionsdag, sommerfest og fælles cykeltur.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende DBIO-overenskomst.
Om Klinisk Biokemisk Afdeling Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.
Desuden kan du følge os på Instagram på biokemisk_nordsjaelland.
Ansøgningsprocedure Hvis du vil vide mere om de ledige stillinger, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Annette Jensen Vestergaard, annette.jensen.vestergaard@regionh.dk / 24 23 87 28 eller overbioanalytiker Camilla Demuth Nielsen, camilla.demuth.nielsen.02@regionh.dk / 48 29 75 56.
Ansøgningsfristen er d. 31. maj 2025. Vi afholder samtaler løbende – og vil også ansætte løbende.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0ac17d6e-bba4-43e8-b4ab-b0bbb527c4ff