Nyheden er fra HGI Bordtennis
Elitetrænerne Ola Lindberg og Nicolai de Voss havde i efterårsferien tilbudt spillere i alle aldre og på alle niveauer, at deltage i HGI Hillerød Bordtennisklubs efterårslejr med fokus på den enkeltes spil.
En række ungdomsspillere fra både bredden og eliten havde taget godt imod tilbuddet, og blev over tre dage trænet godt igennem, mens humøret blev holdt højt. Ola og Nicolai havde også lagt op til at der kunne deltages i enkelte pas på lejren, hvilket gav småskadede spillere en god mulighed for også at deltage, med hensyntagen til deres skader.
Der blev trænet effektivt fra alle spillerne, og det var en fornøjelse at se, at også nogle af vore helt unge nybegyndere havde taget udfordringen op. Vi håber at endnu flere, også seniorspillere, er friske på at deltage næste gang der inviteres til lejr.
#BordtennisErSjovt
AF: Louis de Voss