Nyheden er fra HGI Bordtennis
Traditionen tro arrangerer klubben en tur for alle vore spillere til SISU-stævnet i Aarhus.
Vi håber du vil med, og tilmelder dig hurtigt, så vi kan booke overnatning.
Stævnet afvikles lørdag og søndag d. 12. og 13. oktober i Brabrandhallerne ved Aarhus (afrejse fredag eftermiddag), og spillere på alle niveauer og i alle aldre inviteres til at deltage.
Det er således et stævne og en klubtur for både ungdomsspillere, seniorspillere, elitespillere samt motionister.
Vi bor et nyt sted, ZLEEP AARHUS HOTEL SYD, hvor alle spillere og trænere/coaches bedes overnatte.
Har du bordtenniskammerater i området som også skal spille stævnet, er du i år også velkommen til at bo hos dem. Vær dog obs på, at hvis du vælger løsningen hvor du overnatter privat vil mad i hallen ikke være inkluderet, og skal derfor betales direkte i hallen til Ester. Herudover vil der efterfølgende blive opkrævet et mindre beløb til dækning af coach transport/mad, som vil blive beregnet ud fra det totale antal af deltagere).
Forældre/søskende kan vælge også at booke (evt. dele) værelser samme sted, eller overnatte andre steder. Dog ønsker klubben ikke at forældre/søskende og spillere bor på samme værelse, da tanken også er at styrke det social spillerne imellem, samt at lære spillerne at klare sig selv.
Spillerne sover på 4-mandsværelser. Coachene bestemmer hvem der sover sammen.
Hver spiller tilmelder og betaler selv rækkerne til stævnet (se nedenfor).
I bedes medbringe aftensmad til fredag samt evt. penge til noget at spise søndag aften.
Pris per spiller er kr. 850,- (hertil kommer udgift for transport).
PRIS DÆKKER
Overnatning på 4-mandsværelser fra fredag d. 11. oktober til søndag d. 13. oktober.
Fælles morgenmad lørdag og søndag, på hotellet
Frokost & frugt lørdag og søndag i hallen
Aftensmad lørdag i hallens cafeteria.
For forældre og søskende koster ovenstående pakke:
4 mandsværelse - kr. 850,- per person
2-mandsværelse - kr. 950,- per person
Enkeltværelse. kr. 1.250,- per person
TRANSPORT
Vi håber, at forældre vil hjælpe med kørsel til og fra Århus samt mellem overnatningssted og hal. Hver chauffør aftaler pris og afgangstider med sine passagerer.
Efter tilmeldingen koordinerer klubben/Ester transport af deltagerne i forældrenes biler. Der afregnes direkte pr. vej med ”chaufføren”, da prisen afhænger af, om man kører over broen eller tager med færge, samt hvor mange man er i bilen!
Vi henstiller til, at der afregnes kontant ved turens start af hensyn til alle parter.
TILMELDING
1. Tilmelding til selve stævnet bedes du selv foretage via Bordtennisportalen.
Snak med din træner om, hvilke rækker der passer til dig. Se invitationen HER. Dine klubkammeraters tilmeldinger i rækkerne kan findes på vores Excelark, som opdateres løbende.
Tilmeldingsfrist til stævnet er fredag d. 4. oktober 2019 HER.
2. Tilmelding til klubturen, og samtidig betaling på MobilePay 400920 skal ske
allersenest fredag den 20. september 2019.
Tilmelding til klubtursdelen bedes foretaget pr mail til Ester (esterpequenino@icloud.com) og i mailen bedes du oplyse følgende:
1. Navn på spiller og evt. overnattende forældre/søskende - PERSON(ER)S NAVN
2. Kører selv til SISU og har ikke brug for transport - JA/NEJ
3. Kommer i bil og kan tage xx ekstra spillere med – XX
4. Har også (personens navn) med i min bil – PERSON(ER)S NAVN
5. Ønsker et lift til (navn på personer?) - PERSON(ER)S NAVN
6. Kommer i bil og kan køre ml hal og hotel - JA/NEJ
7. Jeg deltager i stævnet men overnatter privat – JA/NEJ
8. Jeg har indbetalt kr. På MobilePay 400920 – KR. XXXX
Skriv meget gerne til Ester, også selv om du selv arrangerer overnatning så vi bl.a. ved hvordan du kommer derover, og evt kan have flere med.
Spørgsmål? Kontakt ESTER HANSEN på 25563276 eller esterpequenino@icloud.com eller via Messenger.
Vi glæder os til en hyggelig klubtur med masser af god bordtennis.
Håber vi ses,
Mange hilsner fra
Ungdomsudvalget
Ester Hansen
OPTAKT - EGEDALS EFTERÅRSSTÆVNE
Klubben anbefaler alle der vil med til Aarhus, samt alle øvrige HGI Hillerød Bordtennisklub spillere, at deltage i Egedals Efterårsstævne i Smørum i weekenden inden (5. - 6. oktober) - Tilmeldingsfrist 1. oktober 2019.
Der vil være 7 senior rækker (Hr. kl. 1-7) og 15 ungdomsrækker, og spilles på 18 borde i 2 haller.
Se invitationen HER
....og klubbens Excel ark med tilmeldte HGI spillere, og al nødvendig info HER.