Sådan gik det til Hillerød FredagsGrandprix i november
Sådan gik det til Hillerød FredagsGrandprix i november
Nyheden er fra HGI Bordtennis
Fredag den 16. november blev der sat et punktum for 2018's stævnerække på 4 udgaver af Hillerød FredagsGrandprix
Allerede dagen før tilmeldingsfristen udløb måtte vi tænde de røde lamper som signal om, at alle 48 pladser var solgt. Super ærgerligt fordi vi gerne vil give muligheden til alle, der gerne vil være med, men samtidig også glædeligt, at FredagsGrandprix på kort tid er blevet en fast del af bevidstheden hos mange bordtennisspillere, som gerne vil komme og have en god aften med bordtennis og - næsten - fællesspisning.
Når der skulle sættes et punktum, skulle det også markeres med kåringen af sæsonens bedste i grandprix-rækken, hvor der er blevet givet point til hvert delstævne afhængigt af spillernes placeringer. STARK Hillerød og Hillerød Isenkram forkælede vinderne med gavekort til deres butikker.