Stævne TILMELDINGSHJÆLP i hallen på mandag og tirsdag

dato

Nyheden er fra HGI Bordtennis

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig til et stævne?   


På mandag og tirsdag vil Louis de Voss være behjælpelig i klublokalet i Frederiksborgcentret, og vil sidde klar til at svare på spørgsmål om tilmelding til stævner via Bordtennisportalen m.m.  

Da vi i disse dage har tilmelding til vores sociale klubtur til Aarhus, samt til LEVEL stævnet i København håber vi, at mange (ungdomsspillere, forældre og seniorspillere) som er i tvivl om tilmeldings-systemerne, vil  tage imod denne hjælp, så vi fortsat kan være en af Danmarks førende klubber ved stævnerne. 

Hjælp til stævnetilmelding mandag d. 10. (kl. 18-19.30) og tirsdag den 11. september (kl. 17.30-19).

I de kommende uger er der sidste frist for tilmelding til bl.a KLUBTUREN til Aarhus (nu forlænget til 15/9) for at få DIG med), og LEVEL International i København (17/9) hvor vi håber at ALLE, lige fra vore yngste let øvede spillere, til vore elitespillere og motionister, vil deltage.

Derfor håber vi, at rigtig mange af jer vil benytte muligheden for, at få nogle tilmeldinger på plads enten til de ovennævnte, eller til andre stævner i vores stævneoversigt HER.  Husk at du midt på denne stævneside kan se stævnekalenderen, som vi forsøger at holde opdateret med de vigtigste stævner og tilmeldingsfrister.  


På stævnesiden finder du også aller nederst "STÆVNETILMELDING - BORDTENNISPORTAL - LICENS" hvor du kan få svar på langt de fleste spørgsmål omkring tilmelding. Det er også på stævnesiden at du kan se hvilke af dine klubkammerater som har tilmeldt sig til de enkelte stævner. 


MEN TØV ENDELIG IKKE MED AT MØDE OP PÅ MANDAG ELLER TIRSDAG HVIS DU ER DET MINDSTE I TVIVL - I HGI Hillerød Bordtennisklub ER VI DER FOR AT HJÆLPE DIG!  


Og her lidt om stævnerne: 

KLUBTUR til SISU Aarhus 

Her vil vi sætte alle sejl til for at vi igen i år kan vinde Klubpokalen på den hyggeligste og mest sociale af sæsonens klubture. Alle niveauer af spillere har her mulighed for at bidrage pointmæssigt til at vi forsvarer Klubpokalen, og vi ser frem til at mange forældre som tidligere år hepper spillerne til sejr i Aarhus. Læs mere om Klubturen til SISU 12. - 14. oktober, og få links til de 2 steder du kan tilmelde dig HER.

LEVEL International

Efterårets første store stævne i Valbyhallen  22. - 23. september, hvor alle vore spillere kan finde én eller flere stævnerækker som passer spilniveauet. Spørg gerne din træner til råds om hvilke rækker der vil passe til dit niveau, eller find hjælp via ovennævnte links på Stævnesiden.

BORDTENNISEXPERTERNE

Vore samarbejdspartnere fra BTEX Bordtennisexperterne vil være til stede ved begge ovennævnte stævner, og tilbyder hjælp til valg af bordtennisudstyr så hvorfor ikke købe en ny klubtrøje, ekstra shorts eller andet hos dem.

FOR DIG DER ER HELT NY, OG ALDRIG HAR SPILLET KAMPE

Fortvivl ikke, der er også masser af kampmuligheder for dig som er helt ny spiller i HGI Hillerød Bordtennisklub.  Østdanmarks Bordtennis Union arrangerer sammen med klubberne i nærområdet Pointstævner fra weekenden omkring 10. - 11. november, hvor du kan prøve at spille dine første rigtige kampe - mere om dette når vi nærmer os. Det bliver sjovt, og er en stort skridt på vejen i din fremtidige bordtenniskarriere. 

HAR DU ANDRE SPØRGSMÅL? - FORÆLDREMØDE 19/9

Bordtennissporten er i vid udstrækning en individuel sport.  For at hjælpe dig som forælder til en ny eller let øvet bordtennisspiller godt på vej mod at støtte dit barn i sin sport afholder vi kom-hør-spørg forældremøde onsdag den 19. september. Læs mere HER.



I 2017 løftede 29 spillere og 13 coaches/forældre igen i flok, og fik Klubpokalen med hjem fra Aarhus.
Dette håber vi meget at DU vil medvirke til at gentage i år sammen med dine klubkammerater.

AF: Louis de Voss.

Kilde: HGI Bordtennis