Nyheden er fra HGI Bordtennis
I de kommende uger afholdes Østdanmarks Bordtennis Unions mesterskaber, og i Brøndby fik vore veteraner vist vejen mod sejr frem for ungdommen i Vestegnens Julestævne.
Formand Thomas Hjermind Jensen havde slået sig sammen med Mathias Jensen og spillede Åben A Double, hvor de spillede sig helt frem til finalen. Og hvem mødte de her? Hillerøds egen Anders Quistgaard-Leth og hans doublemakker Kasper Burholdt fra Kildeskoven.
100%-Hillerød doublen endte med 3-2 som sejrherrer i kampen der kunne følges hjemme fra stuerne da den blev streamet live på nettet fra Vestegnen. I semifinalen havde Anders og Kasper mødt vores egen Pia Toelhøj som spillede sammen med sin kommende mix-makker til ØM Veteran, Karsten Haumann (Tølløse), og dermed kunne der både høstes Guld, Sølv og Bronze i Hr Kl 1 af vore mesterskabsklare spillere – tillykke!
Også i Herre Klasse 1 Single blev det til metal idet Mathias Jensen spillede sig frem til en flot 3. plads.
Hos ungdommen spillede Jakob Nordahl Petersen sig til en flot 3. plads i Drenge C rækken, og Asger Holst Nielsen spillede sig fint frem til semifinalen i Yngre Drenge D’s B-slutspil efter bagud 0-2 fornemt at have sejret i kvartfinalen med sætcifrene 9/11,9/11,14/12,11/6,11/9. Flot drenge – tillykke!
Herudover endte flere af vore spillere også på pladser lige udenfor podiet.
Se alle resultater fra Vestegnens Julestævne HER.
Vil du med til ØBTU’s 2-Mandshold Mesterskaber (Facebookbegivenhed), ØM Ungdom (Facebookbegivenhed), eller ØM Veteran (Facebookbegivenhed), kan du via foranstående links checke i de respektive programmer om der skulle være ledige Eftertilmeldingspladser i dine rækker.
I ønskes alle et Rigtigt Godt Nytår 2019.
AF: Louis de Voss.