Administrativ sagsbehandler til Ældre og Sundhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du myndighedsperson, eller ønsker du at blive det?
Har du flair for at se ressourcer frem for begrænsninger?
Har du overblik, dømmekraft og gode samarbejds- og beslutningsevner?
Vil du dele din viden med andre og lade andre dele sin viden med dig?
Vil du møde nye kollegaer fyldt med energi og godt humør?
Så er det dig, vi søger i vores afdeling. Stillingen er på 30 - 32 timer pr. uge med tiltrædelse 1. september 2023. 

Ældre og Sundhed består af 28 erfarne kolleger, der arbejder med sundhed på forskellige områder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med 15 kollegaer, der varetager forskellig borgerrettet sagsbehandling efter Servicelovens paragraffer. Hos os er arbejdsintensiteten og ambitionsniveauet højt, stemningen er uhøjtidelig, vi bakker hinanden op og fejrer vores succeser.

Kerneopgaven som administrativ sagsbehandler består af opgaver som sagsbehandling af personlige hjælpemidler ud fra gældende lovgivning og kommunens serviceniveau, beregning af støtte til køb af bil, økonomi, personaleadministration og deltagelse i udbudsprocesser på området.

Vi søger en person, som brænder for at arbejde med sagsbehandling og som:

  • er uddannet inden for kontor, gerne offentlig administration, og har erfaring som sagsbehandler af kropsbårne hjælpemidler og gerne beregning i handicap bilsager
  • gerne har erfaring med bogføring og fakturering 
  • har forståelse for myndighedsrollens identitet og faglighed og vil medvirke til at udvikle fag og metode og kan arbejde efter en lovgivning
  • trives godt med mange bolde i luften og en blanding af administrativt arbejde kombineret med borgerkontakt 
  • vægter kvalitet, faglighed og service over for borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere
  • er struktureret og kan arbejde selvstændigt 
  • bidrager til et velfungerende og udviklende samarbejde og er holdspiller, både til nærmeste kollega og resten af afdelingen 
  • har gode kommunikative evner i forhold til respektfuld og tillidsskabende samtale og er stærk i skriftlig kommunikation og god til at formidle
  • gerne har erfaring med/kendskab til omsorgssystem Cura.


Hvis du kan sige ja til flere af ovenstående punkter, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Vi tilbyder et arbejde hvor:

  • omdrejningspunktet er at skabe værdi for borgerne ved at løse kerneopgaven
  • udgangspunktet er at skabe mening og motivation
  • du får afvekslende opgaver, som sagsbehandling af personlige hjælpemidler efter Serviceloven §§ 112 og 113, beregning i bilsager, sagsbehandling af handicapkørsel, bogføring, betjening af borgertelefon og andre administrative opgaver i afdelingen
  • du har mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag
  • du bliver ledet med tillid og tydelighed med udgangspunkt i dine kompetencer
  • vi skaber forbedringer og har kompetenceudvikling tæt på opgaveløsningen
  • du er en del af et større fællesskab og har ansvar
  • du har fagligt stærke og erfarne kolleger
  • der er et nært og tillidsfuldt samarbejde i afdelingen og en APV, som ligger i den gode ende af skalaen
  • du selv tilrettelægger din arbejdsdag ud fra opgaverne
  • løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst.


Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Ingrid Potts på 24 81 28 04.

Du uploader din ansøgning senest 17. juli 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 20. juli 2023 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9cfa369c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Ældre og Sundhed, Bjarkesvej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=9cfa369c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859930

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet