Afdelingsleder søges til inspirerende rolle i specialpædagogisk udvikling og ledelse

dato

– skab retning, fællesskab og muligheder for unge med funktionsnedsættelse

Vil du stå i spidsen for en afdeling, hvor faglighed, relationer og livsmod spiller hovedrollen? Hjælp os med at give unge med funktionsnedsættelse de bedst mulige forudsætninger for et aktivt og meningsfuldt voksenliv.

Vi søger nu en nærværende og tydelig afdelingsleder, som kan samle, udvikle og motivere medarbejdere – og samtidig holde blikket rettet mod både kvalitet, retning og mennesker.

Ledelse tæt på mennesker og faglighed
Du møder ind til en levende hverdag med mange forskellige tilbud – fra STU-elever med funktionsnedsættelser i forskellig grad til 9. og 10. klasse samt § 104 dag- og eftermiddagstilbud. Som afdelingsleder får du ansvar for den daglige ledelse af § 104‑tilbuddet og ét eller to undervisningsteams, afhængigt af din faglige baggrund og erfaring. Du bliver en del af et hus med dygtige, engagerede medarbejdere, hvor faglighed og samarbejde vægtes lige højt. Vi søger en leder, der gennem tillid og tydelig retning kan samle medarbejderne om en fælles opgave – og vise hvor vi er på vej hen.

Din ledelsesopgave – fire centrale fokusområder
Personaleledelse
Du skaber klare rammer, tryghed og følgeskab. Du er tæt på hverdagen, understøtter medarbejdernes faglige udvikling og arbejder målrettet med trivsel, engagement og ansvar.

Udvikling og procesledelse
Du driver udvikling med respekt for praksis. Sammen med medarbejdere og lederkolleger omsætter du idéer til bæredygtige løsninger, der styrker kvaliteten i det specialpædagogiske arbejde.

Dialog og formidling
Du kommunikerer klart og anerkendende – både mundtligt og skriftligt. Du formår at lytte, oversætte kompleksitet og skabe fælles forståelse med både medarbejdere, samarbejdspartnere og ledelse.

Fællesskab og motivation
Du opbygger en kultur, hvor vi lykkes sammen. Du evner at engagere, involvere og motivere medarbejdere, så de føler sig værdsatte og arbejder målrettet mod fælles mål.

En meningsfuld lederrolle med

  • engagerede og kompetente medarbejdere, der brænder for deres fag
  • forskellige tilbud og høj specialiseret faglighed
  • mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads med højt til loftet, humor og en stærk fælles retning

Vi ser gerne, at du har
  • en pædagogfaglig uddannelse og en solid erfaring med ledelse. Gerne med en lederuddannelse i bagagen – eller er indstillet på at tage en
  • indsigt i specialpædagogik, undervisning eller det specialiserede område, gerne med erfaring fra arbejdet med unge og/eller voksne med funktionsnedsættelse
  • evnen til at opbygge tillidsfulde relationer og skabe gode samarbejder med både medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere
  • blik for balancen mellem økonomi, drift og høj faglig kvalitet i hverdagen
  • en klar og respektfuld kommunikationsform – og er lyttende og har forståelse for forskellige synspunkter
  • overskud og nysgerrighed i mødet med forandringer samt åbenhed over for nye idéer og metoder
  • evnen til at holde fokus på den overordnede retning, samtidig med at du tager hånd om hverdagens praktiske udfordringer.

Lyder det som en opgave for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig og til at lære mere om, hvordan du vil sætte din ledelse i spil på CKU afd. Skovledet.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist
27. maj 2026.

Ansættelse
1. august 2026.

Vi afholder to samtaler henholdsvis den 3. juni og den 10. juni 2026.
Mellem de to samtaler anvender vi analyseværktøjet DISC.

Spørgsmål
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte centerleder Charlotte Jensen på telefon 72 32 38 01.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Kommunikation & Undervisning – Hillerød, Skansevej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c14cd2f9-105b-4ab5-ae59-c0f202404db3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet