Beredskabskoordinator med ansvar for kriseplanlægning i Hillerød Kommune

dato

Kan du drive processen videre omkring Hillerød Kommunens 3-døgnsberedskab. Har du styr på struktur, planarbejde og administrative processer – og kan du navigere sikkert i en politisk ledet organisation? Så har du nu mulighed for at blive den nye Beredskabskoordinator for Hillerød Kommune.

Som Beredskabskoordinator får du et betydningsfuldt ansvar for, at kommunens 3-døgnsberedskab og beredskabs- og kriseplaner altid er opdaterede, sammenhængende og operationelle – og forankret i den kommunale arbejdsgang.

Om rollen
Vi søger en medarbejder, der skal være den administrative rygrad i kommunens beredskabsplanlægning og binde organisationen sammen på tværs af fagområder, niveauer og samarbejdspartnere. Du arbejder struktureret og selvstændigt med planlægnings- og koordineringsopgaver og sikrer, at beslutningsgrundlag, planer og opfølgning hænger sammen – både fagligt og organisatorisk.
Du vil få en central rolle med tæt berøringsflade til ledelsen, fagområder og eksterne aktører og skal kunne balancere faglighed, ledelsesbetjening og politiske processer.

Din baggrund og tilgang
Vi ser gerne, at du har erfaring fra eller interesse for at arbejde i en politisk ledet organisation. Det er en fordel, hvis du har kendskab til beredskab, krisehåndtering eller samfundssikkerhed, men det er ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du

  • har stærke administrative kompetencer og sans for struktur og overblik
  • kan udarbejde klare notater, oplæg og politiske indstillinger
  • trives i en koordinerende rolle med mange interessenter
  • kan bevare overblikket – også i pressede situationer
  • motiveres af kvalitet, sammenhæng og velfungerende arbejdsgange

Dine primære arbejdsområder
Din hverdag vil bestå af en bred vifte af administrative og planlæggende opgaver, herunder:
  • Ajourføring, strukturering og kvalitetssikring af kommunens 3-døgnsberedskabsplaner
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af beredskabs- og kriseplaner, procedurer og action cards
  • Sikring af sammenhæng mellem planer og den praktiske hverdag i organisationen
  • Understøttelse af implementering og opfølgning på beredskabstiltag
  • Planlægning, koordinering og opfølgning på beredskabsøvelser
  • Udarbejdelse af notater, faglige oplæg og politiske sager
  • Opsamling af erfaringer og ny viden, så beredskabet løbende forbedres

Du fungerer som bindeled mellem interne og eksterne samarbejdspartnere og bidrager til, at hele kommunen altid står bedst muligt forberedt.

Om dig som person
Som person forestiller vi os, at du er én der kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver, samtidig med at du trives i samarbejde med andre. Du er løsningsorienteret, struktureret og sætter en ære i at overholde deadlines.

Vi værdsætter, at du
  • har empati og gennemslagskraft
  • bidrager med humor og et positivt livssyn
  • trives i et uformelt miljø med respekt for faglighed og forskellighed

Arbejdssted og fleksibilitet
Du har primært arbejdsplads på rådhuset i storrum med fleksible pladser, men vil også være ude på kommunens ejendomme i forbindelse med sikkerhedsgennemgange og koordinering med tekniske serviceledere.

Hillerød Kommune tilbyder
En spændende og alsidig stilling i en afdeling med ambitioner. Du bliver en del af Teknik-teamet, som består af fire erfarne og engagerede kollegaer, der arbejder tværgående med effektive og praksisnære løsninger.

Du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål og vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Martin Danholt på mail mdanh@hillerod.dk.

Ansøgningsfrist
Søndag den 15. februar 2026 kl. 23:59.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 19. februar 2026.

Stillingen forventes besat den 1. april 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ejendomme, Trollesmindealle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/02b2114d-d0f0-4720-85fb-fa6d45cf4319

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet