Vil du arbejde med rådgivning om miljøforhold og naturhensyn, hvor feltarbejde, herunder undersøgelser af bl.a. flagermus, padder og botaniske forhold, kombineres med faglige vurderinger og myndighedskontakt?
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team, der arbejder målrettet med natur- og miljøhensyn i alle projektets faser – fra de indledende planforhold og feltundersøgelser til myndighedsbehandling og projektgennemførelse.
Om DJ Miljø og Geoteknik P/S
Vi har mere end 20 års erfaring med miljø- og geoteknisk rådgivning og beskæftiger i dag over 40 medarbejdere med kontorer i Hillerød, Sorø og Odense. Vores arbejde omfatter rådgivning, undersøgelser, prøvetagning og sagsbehandling inden for både miljø og geoteknik, og vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde, høj faglig kvalitet og en uformel omgangstone.
Om stillingen
Du bliver en del af et tæt samarbejdende team, hvor faglig sparring og videndeling er en integreret del af hverdagen. Opgaverne løses i tæt dialog, og der er løbende drøftelser af faglige vurderinger, metodevalg og myndighedsforhold. Som ny medarbejder introduceres du til opgaver og arbejdsgange gennem faglig sparring, så du gradvist opbygger overblik og ansvar i dine projekter.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Feltundersøgelser og registrering af beskyttede arter og naturtyper med særligt fokus på flagermus, padder og botaniske forhold
- Planlægning, gennemførelse og dokumentation af feltarbejde
- Miljøfaglige vurderinger af projekters påvirkning af natur og recipienter
- Udarbejdelse af VVM-/SMV-screeninger og øvrige miljøvurderinger
- Indhentning af tilladelser og dispensationer, herunder efter naturbeskyttelseslovgivningen
- Dialog og koordinering med myndigheder, bygherrer og øvrige interessenter
- Bidrag til risikovurderinger og udarbejdelse af miljøfagligt beslutningsgrundlag i projekter
Opgaverne er varierede, og hverdagen kan være omskiftelig. Det forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og aktivt opsøge og anvende relevant faglig viden, når nye problemstillinger opstår.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant natur- eller miljøfaglig uddannelse
- Har gerne 2 års praktisk erfaring som rådgiver eller fra lignende stilling
- Har erfaring med eller interesse for feltarbejde og artsundersøgelser (fx flagermus, padder og botanik)
- Har kendskab til miljøvurderingsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven og/eller miljøbeskyttelsesloven – eller lyst til at opbygge dette
- Har forståelse for myndighedsprocesser og samarbejde med offentlige myndigheder
- Kan begå dig i spændingsfeltet mellem bygge- og anlægsprojekter, naturhensyn og myndighedskrav
- Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt, mundtligt og i dialog med kunder
- Arbejder struktureret og kan håndtere flere parallelle opgaver
- Er fleksibel, nysgerrig og fagligt engageret
- Har kørekort (kategori B)
Vi tilbyder:
- Et tillidsbaseret og uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed
- En alsidig hverdag med både feltarbejde og rådgivning
- Mulighed for at opbygge og specialisere din faglige profil inden for natur- og industrimiljø
- Tæt samarbejde i et engageret og fagligt stærkt team
- Løn efter kvalifikationer
Arbejdstiden er 36 timer om ugen. Du kan selv vælge om du vil tilknyttes kontoret i Hillerød, Frederiksberg Sorø eller Odense. Mulighed for hjemmearbejde aftales efter behov.
Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte partner og teamleder Louise Stenander på telefon: 21 46 38 63.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DJ Miljø & Geoteknik P/S, Falkevej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8dc69d0c-b223-447b-b797-ceabf4bce0a7