Drømmer du om et job, hvor din økonomiske indsigt bidrager til en vigtig velfærdsopgave, og hvor du samtidig udvikler dig fagligt?
Som økonomikonsulent i Den Sociale Virksomhed bliver du en del af et engageret team, der understøtter og samarbejder med 19 sociale tilbud for børn, unge og voksne med forskellige former for funktionsnedsættelser eller sociale udfordringer. Vi tilbyder en fleksibel hverdag med både driftsopgaver og spændende projekter – og vi sørger for, at du får den sparring og oplæring, du har brug for.
”Uanset om du er nyuddannet og klar til at kickstarte din karriere, eller om du har erfaring og vil bruge den til at skabe værdi på et vigtigt område, er vi interesserede i at høre fra dig,” siger økonomichef Anja Grumstrup.
Vi tror på samarbejde og udvikling
Du bliver en del af økonomiteamet i Den Sociale Virksomheds fællesadministration, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden. Din hverdag vil veksle mellem drifts- og udviklingsopgaver, der understøtter økonomistyringen på vores 19 højt specialiserede sociale tilbud.
Du samarbejder ikke kun med dine kolleger i økonomiteamet, men også med medarbejdere i de øvrige teams i fællesadministrationen og med tilbuddene – vi løfter i flok og bruger hinandens fagligheder.
Dine opgaver vil bl.a. være, at:
- hjælpe tilbuddene med økonomistyring og løbende opfølgning på budget og forbrug
- udarbejde prognoser og analyser, der giver ledelsen et klart økonomisk overblik
- deltage i økonomiteamets faste driftsopgaver (takstberegning, årsregnskab, budgetreguleringer mm)
- deltage i udviklingsprojekter, fx implementering af nye systemer og metoder
- kompetenceudvikle decentrale økonomimedarbejdere og deltage i økonomimøder på tilbuddene
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse, og at du har stærke analytiske evner og kan formidle økonomiske sammenhænge på en enkel måde.
Du skal også være samarbejdsorienteret og trives med at arbejde på tværs af fagligheder. Det er helt afgørende, at du er nysgerrig og har lyst til at lære – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
Du skal have kørekort og adgang til bil. Vi anvender Statens regler for kørselsgodtgørelse.
Vi tilbyder
- Et job med mening, hvor din indsats gør en forskel for nogle af samfundets mest sårbare mennesker
- En fleksibel og varieret hverdag med mulighed for faglig udvikling
- Et stærkt team, der prioriterer samarbejde og sparring
- Flekstid og en attraktiv pensionsordning
- Løn og ansættelsesvilkår vil ske enten efter AC-overenskomsten eller efter HK-overenskomsten
- Arbejdstid på 37 timer pr. uge inkl. frokostpause
- Arbejdsplads i Hillerød med mulighed for hjemmearbejde
Den Sociale Virksomhed er en del af Region Hovedstaden. Vi driver 19 højt specialiserede sociale tilbud for mennesker forskellige former for funktionsnedsættelser, psykiske lidelser og komplekse sociale problemer.
Se mere om os på www.densocialevirksomhed.dk
Fra 1. januar 2027 fusionerer Region Hovedstaden med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark som led i sundhedsreformen. Hvordan organisationen ser ud til den tid, ved vi endnu ikke, men vi glæder os til at samarbejde med vores kommende kolleger fra Region Sjælland.
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: søndag den 8. februar 2026
- Samtaler: 1. samtale 17. februar (tirsdag) og evt. 2. samtale 19. februar (torsdag)
- Tiltrædelse: 1. april 2026
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Fællesadministrationen, Milnersvej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7cdacf90-6e00-4fac-9325-b80c70c8ad6b