En af vores dygtige medhjælpere har besluttet sig for at tage på en længere rejse. Det betyder, at vi har mulighed for at ansætte en ny pædagogmedhjælper i 28 timer om ugen. Derudover har vi mulighed for at ansætte endnu en medarbejder i 26 timer om ugen. Vi vil gerne tage imod vores nye kollegaer 1. marts eller hurtigst muligt derefter.
Vi er en HFO 2 (klub for børn mellem 9 og 14 år), hvor børnene kan udvikle deres kompetencer i trygge og omsorgsfulde rammer. Samvær, spil, fantasi, og fysiske aktiviteter er vigtige redskaber i vores pædagogiske arbejde.
Vores forventninger til en ny kollega er blandt andet at du
- Har et personligt overskud, - er robust og initiativrig
- Kan samle børnene og være igangsætter af forskellige aktiviteter i vores krea værksted.
- Er i besiddelse af en god portion humor
- Kan indgå i et teamsamarbejde med dygtige kolleger, men også, at du kan arbejde selvstændigt
- Er mødestabil og fleksibel
- Har lyst til at tage med på ture ud af huset
Du skal selvfølgelig også tage del i de øvrige faste aktiviteter i huset og være med til, at børnene får en god dag i klubben.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du ansættes som uuddannet klubassistent.
Det er fast procedure i Hillerød Kommune, at der indhentes børneattest, privat straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelsesforhold.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte HFO leder Peter Nielsen, telefon 21 46 40 08 / mail nipet@hillerod.dk eller teamkoordinator Lasse Frederiksen, telefon 27 14 77 04 / mail lafre@hillerod.dk for at høre nærmere.
Ansøgningsfrist
9. februar 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sophienborg HFO, Sopienborg Alle, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2b617026-34ef-45ea-8f75-faf13adc271b