Bliv sygeplejerske på det dedikerede endoskopiafsnit på Nordsjællands Hospital

dato

Kort om Kirurgisk Afdeling Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en afdeling som favner både det gastrokirurgiske og det gastromedicinske speciale.

Kirurgisk Afdeling har aktiviteter både i Frederikssund og i Hillerød og vi arbejder med omhu for at skabe de bedst mulige patientforløb. Vi ønsker en høj standard, både i forhold til den sundhedsfaglige kvalitet og i forhold til de pædagogiske og kommunikative aspekter i ethvert patientforløb. Hvor omsorgsfuld inddragelse af patient og pårørende er i centrum.

Vi arbejder målrettet med en høj faglighed og med at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi har et ønske om at du som ansat oplever, at der bliver lyttet til dine forslag og behov.

Kort om Endoskopiafsnittet Vores patienter er hovedsaligt planlagt til undersøgelse i forbindelse med det Nationale Tarmkræft-Screeningsprogram og anden cancerudredning. Bl.a. også i de øvre gastrointestinale organer, hvor vi udfører gastroskopier og avanceret endoskopi som EUS og ERCP, som varetages af et dedikeret team af speciallæger og sygeplejersker. Derudover tilbyder vi undersøgelser til patienter med kroniske tarminflammatoriske lidelser og akutte undersøgelser til indlagte patienter.

Vi stræber efter at være i dialog med vores patienter forud for deres undersøgelse, for at sikre os, at man som patient føler sig tryg og er velforberedt til undersøgelse. Vi opfordrer blandt andet vores patienter til at se de instruktive tegnefilm fra Visikon, som kan tilgås online, også på flere sprog.

Vi har specialuddannede sygeplejersker som varetager NAPS (Nurse Administrated Propofol Sedation). Desuden har vi et team af koloskoperende sygeplejersker, som selvstændigt varetager undersøgelser af patienter fra tarmkræft screenings-programmet og indgår i superviseret oplæring af yngre læger.

Endoskopien på Nordsjællands Hospital har 5 undersøgelsesstuer i Hillerød med åbningstid 8 – 16, mandag-fredag. Vi udvider nu med en 6. undersøgelsesstue for at kunne imødekomme behovet og sikre overholdelse indenfor udredningsgarantierne.

Endoskopiafsnittet bemandes af vores faste læger og sygeplejersker. Som nyansat sygeplejerske bliver du del af et meget dedikeret team i tæt samarbejde med lægeteamet og med afsnitsledelsen.

Du får

  • On-boarding med MySkills
  • Et individuelt tilpasset introduktionsforløb med mentorforløb det første år og daglige vejledere, der tilknyttes dig og som du sparrer med fagligt og kollegialt
  • Der vil være et målrettet fokus på, at du i løbet af 2 måneders introduktion selvstændigt kan varetage 1-2 bestemte funktioner i endoskopien
  • Engagerede kolleger med en god aldersspredning og mange med lang erfaring inden for specialet
  • En ledelse og kolleger, som i fællesskab arbejder for et godt arbejdsmiljø
  • En åben og engageret kollegial omgangsform


Vi vil kendes på

  • Løbende fokus på faglig udvikling og optimering af vores arbejdsgange
  • At kunne afstemme forventninger med patienten ud fra dennes erfaringer og individuelle behov
  • Faglig og omsorgsfuld fokus i kommunikationen med patienten og pårørende
  • Kollegialt fællesskab og høj professionalisme
  • Tæt kontakt mellem ledelse og medarbejdere
Vi ønsker os en kollega der

  • Har en positiv og imødekommende indstilling - også når arbejdsopgaverne er uforudsigelige
  • Har gode samarbejds- og kommunikative evner og kan rumme forskelligheder
  • Er fokuseret og kan arbejde resultatorienteret
  • Forstår nødvendigheden af løbende forandringer og vil deltage aktivt og konstruktivt i vidensdeling og forandringsprocesser
  • Har erfaring som sygeplejerske, evt. fra endoskopi eller gastroenterologien, men det er ikke et krav


Du kan her læse mere om Kirurgisk Afdeling:

https://intranet.regionh.dk/noh/afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/kirurgisk%20afdeling.aspx

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Sørensen på telefonnummer 48 29 59 28



Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 t./ugl. men efter ønske kan andet timetal aftales.

Vi indgår i Regionens strategi fælles om vagtarbejde. Som nyansat tilknyttet et ambulant område, vil du blive tilknyttet et af afdelingens sengeafsnit og indgå i weekendarbejde hver 4. weekend. Weekendvagter opstartes efter ca. 2 måneders introduktion i Endoskopien, forudgået af nogle dages introduktion til sengeafsnittet.



Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. Ansøgningsfrist d. 2.3.26

Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende efter aftale og senest i uge 11.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/281044b1-823c-4f78-a3e5-ef26bf4f51ec

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet