Brænder du for dansk i udskolingen og et tæt fagligt teamsamarbejde, så bliv kollega med os
Vi søger en dygtig og dedikeret dansklærer m.m. til udskolingen på vores afdeling i Brødeskov som har lyst til at understøtte og præge det gode læringsmiljø vi har på afdelingen - i tæt samarbejde med afdelingens øvrige lærere og pædagoger. Du er heldig at starte op med vores ene 6. klasse i dansk, historie og Kristendom, som du til sommer fortsætter med i 7. klasser som dansk og klasselærer. Der vil blive desuden mulighed for byde ind på flere danskhold på 7. eller 8. årgang og andre fag i udskolingen.
Afdelingen har årgange fra 0. til 9. klasse, rigtige gode rammer og læringsfaciliteter samt gode kolleger.
Som lærer hos os vil du få mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil i samarbejde med et team, der alle er optagede af at gøre en positiv og meningsfuld forskel for børnene fagligt og socialt.
Der er tale om en fuldtidsstilling og omfatter særligt dansk i udskolingen og andre spændende fagkombinationer, som du medbringer.
Lidt om dig
Du er uddannet dansklærer m.m. og brænder for dit fag. Du har lyst til at undervise i udskolingen i et tæt fagligt samarbejde med lærerteamet, ressourcepædagoger og ledere på en mellemstor afdeling. Du er som kommende underviser optaget af at skabe god velforberedt undervisning, der er inviterende og struktureret - og du er vildt god til det relationelle arbejde med unge mennesker. Du arbejder naturligt med understøttende LST tiltag, der skaber faglig værdi for eleverne i din undervisning.
Du kan se dig selv i skolens værdisæt og ledelsesvision. Du kan læse mere om skolens værdier, retning og vores arbejdspladsmiljø her.
Du er glad for børn og møder andre mennesker med en anerkendende og respektfuld tilgang og evner at se flere perspektiver på en sag.
Du trives i et tæt teamsamarbejde på klasse- og årgangsniveau og har lyst til at bidrage med din viden, erfaring og perspektiver.
Hanebjerg Skole er kendetegnet ved
- Et rigtigt godt arbejdsmiljø, der er blandt Danmarks bedste på det kommunale område.
- En skole hvor mere end 95% af vores elever gennemfører deres ungdomsuddannelse.
- Gode personaleforhold, hvor vi passer på hinanden og sørger for løbende hygge og at gode anledninger og løbende resultater fejres.
- At være en arbejdsplads med højt til loftet, en god tone og hjælpsomme samt imødekommende kollegaer.
- Et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor sparring og faglige fællesskaber også foregår på tværs af vores tre matrikler.
- At være en skole med mod og lyst til fagligt teamsamarbejde, hvor der arbejdes med elevernes faglige og alsidige dannelse.
- En arbejdsplads, hvor vi værdsætter humor og en positiv tilgang til et balanceret arbejdslivet og hinanden.
Værdier vi praktiserer i vores møde med eleverne og hinanden
- Fællesskabet er et fælles anliggende
- Vi danner for livet
- Vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige
Hanebjerg Skole er fordelt på tre matrikler og ligger lige uden for Hillerød i dejlige grønne og åbne områder, nær mark og skov. Vi er en 1-2 sporet skole og har ca. 550 dygtige elever i alt.
Du kan evt. læse mere om os på Hanebjerg skoles hjemmeside og på vores løbende opdaterede Facebook-side, hvor du også kan se videoer m.v. om skolen og vores undervisningsaktiviteter.
Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer) med tiltrædelse til 1. maj eller før.
Send en kortfattet og motiveret ansøgning samt et gennemarbejdet CV og alle relevante eksamenspapirer, så starter vi med en kop kaffe og en snak om dig, stillingen og livet, inden vi bliver enige om at møde ansættelsesudvalget.
Bemærk, at du ikke skal medsende billede i materialet, da vi ønsker en så objektiv udvælgelse som muligt.
Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelse.
Lønfastsættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er løbende, så tøv ikke med at kontakte os (vi sidder klar ved telefonen).
De bedste hilsner
Mads, Udskolingsleder (telefon 72 32 75 52) og Frank, distriktsskoleleder (telefon 72 32 75 07)
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hanebjerg Skole, Brødeskovvej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e19c373d-e06c-4fde-a41e-ec0905f6cd3b