Unik stilling! Erfaren plejehjemsleder til det veldrevne Skovhuset plejehjem i Hillerød Kommune
Vi søger en ny plejehjemsleder, der med visionen som retningsgiver, vil stå i spidsen for driften og udviklingen af Skovhuset i samarbejde med vores dygtige områdeledere og medarbejdere. På Skovhuset er vi dedikerede til vores vision ”i et vedkommende og åbent hus skaber vi sammen den meningsfulde hverdag, hvor familielivet fortsætter, understøttet af engagerede og dygtige medarbejdere”.
Om Skovhuset
Skovhuset er et moderne og veldrevet plejehjem i naturskønne omgivelser tæt på Gribskov og byens liv i Hillerød Øst. Skovhuset er Hillerød Kommunes største plejehjem, der både er et hjem for 104 beboere og en arbejdsplads for omkring 165 ansatte, heraf ca 8 sygeplejersker, 52 SSH og 27 SSA. Herudover er der tilknyttet et dagcenter, både et mobilt dagcenter og Bakkehuset, der benyttes af ca. 80 hjemmeboende borgere.
Skovhuset plejehjem er et stort uddannelsessted for SOSU-uddannelserne og sygeplejestuderende. Vi gør hver dag vores bedste for at klæde vores studerende godt på, så de trives og dygtiggør sig i et trygt læringsmiljø.
Du kan høre Jean og Mohammed fortælle om at være sygeplejerske-studerende i Skovhuset i denne video
https://www.dreambroker.com/channel/u856ol7t/iframe/jwongfpr
Vi er dygtige til ledelse i Skovhuset og lykkes derfor også med en flad ledelsesstruktur med en plejehjemsleder og to områdeledere – og rigtig mange dygtige medarbejdere, som tager ansvar og træffer beslutninger.
Skovhuset er et unikt omdrejningspunkt for det sociale og kulturelle liv i Hillerød Øst. Vi værdsætter vores samarbejde med Grønnevang Kirke, Østnetværket, Kirkecare, gårdsangeren og lokale børnehaver.
Dit ansvar og dine opgaver
Som plejehjemsleder får du det overordnede ledelsesmæssige ansvar for at lede Skovhuset. Men du står ikke alene for sammen lykkes vi bedst.
Vi har en forståelse af, at vi som ledere ikke skal fixe ting bag et skrivebord men i dialog, og med inddragelse og tillid lade vores kompetente og engagerede medarbejdere løse opgaverne. På Skovhuset tror vi nemlig på, at det vi gør i nuet, er det rigtige!
Om det fortæller områdeleder Gülcan:
”Vi har tillid til, at alle gør deres bedste. Det man gør nu, er det rigtige at gøre, og så er der altid mulighed for at få faglig sparring efterfølgende uden, at man tøver. På Skovhuset har vi ikke behov for at føre kontrol, fordi vi ved, at alle gør deres bedste.”
Konkret vil dine ledelsesopgaver være, at
- Lede den daglige drift og sikre, at den faglige udvikling, som vi er godt i gang med, fortsættes
- Personaleansvar for 14 medarbejdere fordelt på to områdeledere, rengøringsteamet, administrationen herunder økonomikonsulent.
- Være ansvarlig for den overordnede økonomistyring og budgetopfølgning, så økonomien fortsætter med at være i balance.
- Stå i spidsen for et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, beboere, familier, frivillige, civilsamfund og samarbejdspartnere.
- Understøtte et inspirerende og motiverende arbejdsmiljø, hvor der er fokus på fortsat udvikling og implementering af faglige kompetencer og arbejdsgange.
- Indgå i afdelingen Ældre og Sundheds strategiske ledergruppe sammen med ledere fra Hillerød Kommunes fem andre plejehjem, Hjemmeplejen og Sygeplejen, Rehabiliteringsafdelingen og Træningssektion, Sundhedsfremme og Uddannelse samt Visitation og Hjælpemidler. Du kommer også til at indgå i et netværk med de fem andre plejehjemsledere. Se organisationsdiagrammet for Ældre og Sundhed via dette link: Organisering for Ældre og Sundhed
Prioriterede opgaver de første 6 måneder
Det vigtigste for os er, at du som ny leder giver dig tid til at lande i huset og være nysgerrig på kulturen og, hvad beboerne og medarbejderne har brug for. Du skal prioritere at finde ind i ledelsesfællesskabet med områdelederne og samarbejdet med medarbejderne og det velfungerende lokale MED udvalg.
Herudover skal du arbejde med
- Fortsat at styrke det psykiske arbejdsmiljø og arbejdsglæden ved at arbejde aktivt sammen med det lokale MED udvalg om opfølgning på den netop gennemførte Trivsels- og arbejdsmiljøundersøgelse.
- Fokus på udvikling af samarbejdet med pårørende og familierne.
- Implementere nye initiativer og visioner sammen med medarbejderne, bl.a. den nye ældrereforms tanker om frisættelse og selvbestemmelse.
- Har skabt et godt og tydeligt samarbejde med de 2 områdeledere og de administrative medarbejdere.
Vores forventninger til dig og din ledelsesstil
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du har solid ledererfaring gerne fra ældreområdet på en kommunal arbejdsplads – det kan være fra et plejehjem, døgntilbud eller hjemmepleje. Du har en sundhedsfaglig baggrund, gerne sygeplejerske; og er rutineret i økonomistyring og god til ressourcetænkning.
Du er vant til at lede ledere, så de lykkes bedst muligt. Det gør du ved at sikre et stort ledelsesrum til områdelederne baseret på tillid og loyalitet.
Derudover ønsker vi os en plejehjemsleder, der
- Er lyttende, men samtidig formår at træffe beslutninger og sætte retning, når det er påkrævet.
- Er nærværende, tilstede og tydelig.
- Har en anerkendende, dialogbaseret og tillidsskabende adfærd.
- Er fremsynet og kan sikre rettidig udvikling af driften.
- Kan gå både forrest og stå bagerst!
- Er synlig og nærværende i dagligdagen.
- Har en coachende ledelsesstil.
- Er ærlig, tolerant og rummelig.
- Kan bedrive ledelse i ’øjenhøjde’.
Vi tilbyder dig …
Ud over et stort ledelsesrum med meningsfulde opgaver, kan du blandt andet forvente
- En spændende og rummelig arbejdsplads med kvalificerede, engagerede og fleksible medarbejdere, der er selvkørende, fordi kulturen bygger på stor tillid og loyalitet.
- Et bredt og godt samarbejde mellem beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.
- En ledergruppe, som er vant til at være tætte på medarbejderne og aktivt deltagende i komplekse forløb og i planlægning af drift og udvikling.
- Gode udviklingsmuligheder.
- Stor vilje og evne til at imødekomme og hjælpe ved behov.
- Tæt ledelsesfaglig sparring både fra chef og lederkolleger på tværs af Ældre og Sundhed.
Vi mødes ca. hver 14. dag i den strategiske ledergruppe, hvor vi tror på at gode relationer og godt fælles indblik i driften i Ældre og Sundhed gør os til et stærk ledelsesteam. Ud over ledelsesfællesskabet binder strategien ”Vejen frem i Ældre og Sundhed” os sammen og sætter en tydelig retning for organisationen.
Som leder i Hillerød Kommune bliver du en del af en værdibaseret organisation, hvor værdierne TITO – Tillid, Interesse, Tid og Omsorg - er bærende for vores måde at være sammen på og lede på.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. april 2026.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedet er Plejehjemmet Skovhuset, Centervænget 43-45, 3400 Hillerød og du refererer til afdelingschef for Ældre og Sundhed, Malene Størup.
Ansøgningsforløbet
Ansøgningsfristen er den 7. februar 2026, og du sender en kort motiveret ansøgning inklusiv relevante bilag via linket.
I ansøgningen bedes du beskrive, hvad der særligt motiverer dig ved denne stilling, og angive det der i særdeleshed karakteriserer dig som leder.
Vi forventer at holde 1. samtale den 13. februar og 2. samtale 24. februar 2026. Går du videre til 2. samtale, skal du forvente at udfylde en DISC-analyse, som du vil modtage en tilbagemelding på den 23. februar 2026 via telefon.
Tilbagemeldingen tager cirka 30 min. Til 2. samtale vil der desuden være en case, der skal løses.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om Skovhuset Plejehjemmet Skovhuset eller se Ældre og Sundheds strategi her: Vejen frem i Ældre og Sundhed.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Ældre og Sundhed, Malene Størup (telefon 72 32 34 00), områdeleder Gülcan Akyüz (telefon 72 32 66 80) eller områdeleder Lone Thomsen (telefon 72 32 66 60).
Du er velkommen til, efter aftale, at komme og besøge os. Kontakt Gülcan eller Lone for at aftale nærmere.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ældre og Sundhed, Trollesmindealle, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bde0c143-8398-4fe7-9bcc-70e64186ba20