Med et godt tværsektorielt samarbejde støtter vi op om behandling i hjemmet, og er med til at forbedre patientforløbene ved udskrivelser fra hospitalet.
Det har vi, gennem flere år, haft erfaring med på Nordsjællands Hospital. Med den nye sundhedsreform er der mulighed for at vi skal, kan og vil mere!
Vi har derfor brug for erfarne og nytænkende sygeplejersker til vores tværsektorielle udekørende team.
Om os
Afdeling for Ældre og Multisygdom (ÆMS) på NOH består af et sengeafsnit med 8 senge i den fælles akutmodtagelse på Hillerød Hospital, et sengeafsnit på Frederikssund Hospital, samt det Tværsektorielle Team (TST), som har base på Hillerød Hospital.
ÆMS er kendetegnet ved at være en afdeling hvor det ikke er det lægefaglige speciale, der definerer de patienter vi plejer og behandler. Det er patientens behov og den tværfaglig indsats der er i fokus. Vi bestræber os på at skabe de bedst mulige forløb for netop de patienter, der ikke hører hjemme i et specifikt speciale, og som har brug for afklaring, gode planer og tværsektoriel indsats. Vi medinddrager patienterne og de pårørende i videre plan og behandling.
TST har tre funktioner; en rådgivende, en udekørende og en udskrivende funktion. Teamet understøtter aktiviteter rettet mod forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser ved at arbejde målrettet med gode udskrivelser og behandle patienter i hjemmet. Det er til vores udekørende funktion vi søger en sygeplejerske.
Som sygeplejerske vil din hverdag være meget afvekslende og opgaverne meget alsidige:
- opstart af behandling i hjemmet eller på hospitalet forud for udskrivelse.
- opfølgning på en behandling i hjemmet,
- tidlig opsporing i samarbejde med de kommunale akutfunktioner og praktiserende læger, instrumentelle opgaver og generel sparring med primærsektor.
Du kan læse mere om afdelingen https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-aeldre-og-multisygdom/Sider/default.aspx
Kørslen foregår i hospitalets biler.
Du skal søge hos os hvis du vil:
- yde sygepleje af høj faglig kvalitet med en tværfaglig tilgang
- har flere års erfaring, enten fra primær eller hospital – gerne erfaring fra akutområdet.
- trives med korte forløb, hvor du ofte er alene om sygeplejefaglige beslutninger
- har gode kommunikative evner og interesse for at gå ind i de nødvendige samtaler hos patienter med livstruende akut sygdom
- er dygtig til instrumentel sygepleje
- udvikle og gennemføre de bedst mulige patientforløb
- bidrage aktivt til et godt samarbejde på tværs af funktioner, afdelinger og sektorer
- reflektere over egen og andres faglighed og bruge den konstruktivt til at understøtte vores fælles opgave og mål.
- være en del af en gruppe sygeplejersker med mange års erfaring
- trives i et job, hvor hver dag er forskellig, og hvor løsninger findes sammen.
- have indflydelse på egen vagtplan
- evt. med mulighed for at veksle mellem at være udekørende i hele planområdet og de akutte senge i modtagelsen
Vi indkalder løbende til samtaler.
Du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Anja Kjems Jakobsen på tlf. 29 77 98 12 for at kigge forbi til en uformel snak.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 24. April kl. 12.00
Vi tilbyder fuldtidsstilling, eller timetal efter ønske. Du har medindflydelse på vagtplanen og med mulighed for vagter i vores ældre akutmodtagelse.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2300aeb4-513f-426f-bd2f-b8630a910151