Relationelt dygtige og samarbejdsvillige pædagoger, pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til Hanebjerg Skole
– gerne med skole- og undervisningserfaring fra folkeskolen
Vi søger nu faglig nysgerrige og relationelt stærke pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere eller pædagoger til en fuldtidsstilling, som har lyst til at varetage to-lærertimer og klassestøtte i vores indskolings- og mellemtrinsafdeling i Gørløse.
Du bliver tilknyttet Afdeling Gørløse på Hanebjerg Skole og indgår i afdelingsteamet for 0.-5. klasse. Derudover bliver du en del af skolens netværk for ressourcepædagoger på tværs af afdelinger, hvor der er mulighed for faglig sparring med AKT-team, PPR-psykolog, vejledere, familierådgiver og skolens lederteam.
Dine opgaver
Opgaverne er mangeartede og kræver en dynamisk og fleksibel tilgang. De omfatter bl.a.:
- Deltagelse i undervisningen som to-voksen/to-lærerstøtte
- Klassestøtte og relations arbejde
- Opgaver, der strækker sig over hele skoledagen, herunder pauser og delvist i HFO (du har naturligvis også egen pause)
Mødetiden er som udgangspunkt kl. 07.50-14.20, med lang torsdag til kl. 16.30.
Der er tale om en 37 timers stilling på årsnorm, hvor du følger klasser og elever tæt fra morgen til eftermiddag – hele skoleåret igennem og i udvalgte elevferier. Vi arbejder med fokuseret børnetid, hvor udgangspunktet er, at vi er sammen med børnene for at udvikle os sammen.
Om afdelingen
Afdelingen rummer årgange fra 0. til 6. klasse og har virkelig gode rammer og læringsfaciliteter samt engagerede og hjælpsomme kolleger. Som pædagogisk medarbejder hos os får du mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil i et tæt samarbejde med et team, der er optaget af at gøre en positiv og meningsfuld forskel for børnene – socialt, personligt og fagligt.
Der er tale om en fuldtidsstilling med særlig fokus på indskoling og mellemtrin og et meget tæt teamsamarbejde med både kolleger og ledelse.
Lidt om dig
Vi forestiller os, at du
- Kan se dig selv i skolens værdisæt og ledelsesvision (læs mere på skolens hjemmeside)
- Møder børn og voksne med en anerkendende og respektfuld tilgang
- Har evnen til at se flere perspektiver på en sag
- Trives i et tæt teamsamarbejde på klasse- og årgangsniveau
- Har lyst til at bidrage med din viden, erfaring og dine perspektiver
Hanebjerg Skole er kendetegnet ved
- Et virkelig godt arbejdsmiljø – blandt Danmarks bedste på det kommunale område
- En skole, hvor mere end 95 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse
- Gode personaleforhold, hvor vi passer på hinanden og husker at fejre både små og store resultater
- Højt til loftet, god tone og hjælpsomme, imødekommende kollegaer
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med faglige fællesskaber på tværs af skolens tre matrikler
- Mod og lyst til fagligt teamsamarbejde med fokus på elevernes faglige og alsidige dannelse
- En arbejdsplads, hvor humor og en positiv tilgang til et balanceret arbejdsliv værdsættes
Vores tre grundværdier
På Hanebjerg Skole arbejder vi ud fra følgende værdier i mødet med hinanden og eleverne:
- Fællesskabet er et fælles anliggende
- Vi danner for livet
- Vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige
Hanebjerg Skole er fordelt på tre matrikler og ligger lige uden for Hillerød i smukke, grønne omgivelser tæt på mark og skov. Vi er en 1–2-sporet skole med ca. 600 dygtige elever.
Du kan læse mere om os på Hanebjerg Skoles hjemmeside samt på vores løbende opdaterede Facebook-side, hvor du også kan finde videoer og indblik i vores hverdag.
Praktisk information
- Stillingen er på 37 timer pr. uge (årsnorm)
- Send en meget kort motiveret ansøgning (maks. 10 linjer) samt et gennemarbejdet CV og relevante eksamenspapirer
- Undlad billede af dig selv af hensyn til en så objektiv udvælgelse som muligt
- Der indhentes straffeattest og børneattest før ansættelse
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist
Løbende – vi afholder samtaler, når du sender og vi ser et match.
Vi glæder os til at høre fra dig – du er meget velkommen til at ringe og høre mere!
Venlig hilsen
Jannick Jensen, Souschef, telefon 72 32 75 08
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hanebjerg Skole, Brødeskovvej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6c135991-4fc9-46de-91bd-6e469269ce7f