Mens hillerødaneres ferier har været aflyst, er tiden og pengene blandt andet brugt hjemme på at få renset fliserne i haven. Udsigten til flere opgaver i 2021 får fliserensspecialisterne Nanostone til at hyre flere rensere.
Haven blev det helt store projekt for danskerne i løbet af 2020, hvor corona fik mange til at bruge feriebudgettet på at give haven en kærlig hånd. En af dem, der mærkede interessen for havepleje, var Casper Dam, renser hos virksomheden Nanostone, som har specialiseret sig i rens af fliser i og omkring Hillerød.
"Der har været travlt, men også rigtig hyggeligt. Jeg har især været ude hos ældre, der gerne ville gøre noget ved fliserne. Kendetegnene ved alle kunderne var, at mange af dem havde fået øjnene op for de beskidte og slidte fliser, fordi de havde tilbragt så meget tid hjemme og i haven," siger Casper Dam.
Interessen for fliserens er dog ikke kun et coronafænomen. Nanostone er gået fra at løse 2500 opgaver i 2018 til at løse 7000 opgaver i 2020. I den sammenhæng har corona altså også spillet en rolle for Nanostones ordrebøger, som har gjort 2020 til et rekordår.
Fyldt ordrebog fører til ansættelser
Mens rensning af fliser i private haver især fyldte kalenderen i foråret, bød efteråret på en række opgaver med facaderens hos virksomheder og boligforeninger. Casper Dam forventer dog, at antallet af ordrer fra både erhverv og private kommer til at forsætte med at stige i 2021.
"Jeg ved, at der allerede er ved at være godt fyldt op i min kalender, når vi kommer til marts, hvor fliserenssæsonen for alvor går i gang. Der er allerede et par adresser, der ringer en klokken, og det er der en god forklaring på. Flere opdager nemlig fliserens, fordi de kan se, hvilken forskel arbejdet gør hos naboen," siger Casper Dam.
Den stigende interesse giver efter al forventning travlhed i 2021, hvor det nuværende antal ordrer og forventningen om en stigning i antallet af opgaver på 50 procent allerede har ført til flere ansættelser hos Nanostone.
Fliserensvirksomheden forventer desuden, at når sæsonen for rensning af fliser for alvor begynder i foråret, hvor der er længere mellem dagene med omskifteligt og fugtigt vejr, der er årsagen til, at alger og flisepest belægger fliserne, vil der blive behov for yderligere hænder i virksomheden.