Centrumlægerne Hillerød | 25-32 timer ugentligt
Er du jordemoder med erfaring i tidlige graviditetsscanninger? Eller har du lyst til at lære det i trygge rammer med grundig oplæring og tæt supervision?
Centrumlægerne i Hillerød søger en jordemoder til en varieret stilling med både graviditetsscanninger og selvstændige jordemoderfaglige konsultationer i almen praksis. Vi håber på tiltrædelse snarest muligt.
Om jobbet
Du bliver en del af vores jordemoder- og scanningsfunktion. Arbejdet vil være en blanding af scanninger, graviditetsforløb, forebyggende konsultationer og andre opgaver, hvor jordemoderens kompetencer passer godt ind i almen praksis.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Tidlige graviditetsscanninger
Cervixcytologi
Svangreundersøgelser og graviditetsvejledning
Børneundersøgelser og vejledning af forældre
Præventionsvejledning og relevante kontroller
Selvstændige konsultationer og opfølgning på patientforløb
Gynækologiske problemstilling af akut eller subakut karakter
Telefonisk rådgivning og visitation efter nærmere aftale
Vi søger både dig, der allerede har erfaring med ultralydsscanning, og dig, der har lyst til at lære det. Har du ikke tidligere arbejdet med scanninger, får du en grundig oplæring med sidemandsoplæring, faste instrukser og løbende supervision. Du skal ikke kunne det hele fra første dag, men du skal være nysgerrig, omhyggelig og have lyst til at udvikle dig.
Hvem er vi?
Centrumlægerne er en stor lægepraksis i hjertet af Hillerød. Vi er fem speciallæger, uddannelseslæger, sygeplejersker, bioanalytiker, social- og sundhedsassistent, jordemødre, sonograf, praksismanager og et lille hold medicinstuderende.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og har kort vej til sparring. Der er altid en speciallæge tilgængelig for ad hoc-supervision, og vi har løbende fælles faglig supervision med plads til patientcases, instrukser og arbejdsgange.
Klinikken er en del af et praksissamarbejde med to søsterklinikker i København. Det giver mulighed for fælles undervisning, kurser og videndeling.
Hos os får du
En alsidig hverdag med konsultationer i almen praksis og evt. scanninger.
Grundig oplæring i scanninger, hvis du har brug for det og mod på det.
Tæt faglig sparring med jordemødre, sonograf og speciallæger
Fælles morgenmøde og et godt samarbejde i hverdagen
Mulighed for at præge og udvikle dine arbejdsopgaver
Frokost- og frugtordning
Torsdagshygge i arbejdstiden samt sociale arrangementer, sommerfest og julefrokost
Vi håber, at du
Er autoriseret jordemoder
Har lyst til at arbejde bredt med jordemoderfaglige opgaver i almen praksis
Arbejder selvstændigt, grundigt og ved, hvornår du skal søge sparring
Møder patienter og pårørende professionelt, roligt og imødekommende
Trives i en stor klinik med mange faggrupper og en hverdag med tempo
Erfaring fra almen praksis eller privat scanningsklinik er en fordel, men ikke et krav.
Har erfaring med tidlige graviditetsscanninger eller har lyst til at blive oplært
Stillingen er på 25-32 timer ugentligt, og arbejdstiden aftales nærmere. Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Send ansøgning og CV til job@centrumdocs.dk. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette.
Centrumlægerne
Søndre Jernbanevej 4B
3400 Hillerød
Antal ledige stillinger: 1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Centrumlægerne Hillerød P/S, Søndre Jernbanevej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d801514f-1987-4b23-9407-76d1a1b6d12b