Lærere til Lillevang Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer? Og vil du være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at lave god skole? Så er det dig, vi søger!

Lillevang Skole skal have besat to-tre lærerstillinger pr. 1. august 2023 eller hurtigst muligt derefter. Det er muligt at blive ansat på nedsat tid.

Er du nyuddannet eller ved at være færdiguddannet, så er der her gode muligheder for at blive en del af et stærkt fællesskab. Vi har mentorordning for nyuddannede i det første skoleår. 

Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger, 0.-5. klasserne på afd. Skovvang og 6.-9. klasserne på afd. Lillerød. Derudover har vi specialklasser, modtageklasser og centerklasser på begge matrikler.

Skolen rummer ca. 750 elever på det almene område og ca. 60 elever i de forskellige gruppeordninger.

Skolen ligger ti minutters gang fra S-toget, tæt på naturen og grønne områder.

Vi søger
Til vores ældste elever på 6.-9. årgang søger vi lærere, der kan undervise i nogle af følgende fag eller områder:

  • Dansk
  • Matematik
  • Tysk
  • Naturfag
  • Idræt

Til vores yngste elever på 0.-5. årgang søger vi en lærer, der kan varetage et eller flere af følgende fag:

  • Dansk
  • Idræt
  • Musik
  • Håndværk og design

Alt efter kompetencer kan stillingerne kombineres med andre fag og kombineres med opgaver i både almen- og specialklasser.

Vi søger lærere som:

  • har stærke relationskompetencer
  • kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, fagligt og socialt
  • er optaget af at skabe varieret undervisning, der motiverer til læring
  • kan indgå i teamsamarbejde og har evnen til at planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisning i samarbejde med kolleger
  • vægter elevinddragelse og et tæt forældresamarbejde højt
  • er pædagogisk og didaktisk nysgerrig og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
  • kan undervise med positivitet, høj faglighed og godt humør i en travl hverdag
  • har ambitioner på børnenes og sit fags vegne og ønsker at bidrage til skolens og elevernes udvikling.

Om os
På Lillevang Skole går faglighed, trivsel og fælleskab hånd i hånd. Det er i fællesskabet, at vi inspireres og udvikles. Vi ruster eleverne fagligt til fremtiden og til at indgå positivt i de fællesskaber, den byder på. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, som samarbejder om årgangens klasser, undervisning, pædagogiske aktiviteter og udvikling af praksis.

Vi er optagede at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, bl.a. gennem co-teaching og gennem udvikling af inspirerende fysisk læringsmiljøer. Pr. 1. august ser vi frem til at indvie et makerspace på begge matrikler.

I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Lillevang Skoles afdelinger er begge certificeret som UNICEF Rettighedsskole.

Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Se mere om Lillevang Skole.

Vi arbejder ud fra kommunens fælles børne- og læringssyn. Læs mere om Det fælles børne- og læringssyn.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag Vores leder- og medarbejdergrundlag.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte os og høre nærmere om stillingerne.

For yderligere oplysninger kan du kontakte:

  • Daglig leder 6.-9. årgang på afd. Lillerød: Rikke Lund Dragsted på 21 53 06 37
  • Daglig leder 0.-5. årgang på afd. Skovvang: Anna Sandell på 61 12 58 65

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst. 

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest mandag den 19. juni 2023.

I ansøgningsperioden vil der løbende blive indkaldt til samtaler. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=41076653)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Lillevang Skole, Frederiksborgvej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=41076653&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834500

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet