Ny Hotel Manager til Zleep Hotel Hillerød: En inspirerende karriererejse

Sofie Rafn Olsen, Hotel Manager (Foto: Zleep Hotels)
dato

Zleep Hotels er stolte af at annoncere den nye Hotel Manager i hjertet af Hillerød fra juni 2024.

Sofie Rafn Olsen er et lysende eksempel på, hvordan dedikation og engagement kan føre til en imponerende udvikling af karrieren hos Zleep Hotels.  

Sofie startede sin rejse hos Zleep Hotels for fire år siden som Host på Zleep Hotel i Lyngby. Hendes motivation og forståelse for hotelbranchens nuancer førte til en forfremmelse til Front Office Manager, men rejsen stoppede ikke her for hende. Med et solidt fundament af erfaring fra de fire år hos Zleep Hotel Lyngby er Sofie klar til at lede det nye hotel i Hillerød til succes. 

Director of Operations, Birgitte Nørgaard udtaler om ansættelsen: "Sofie Rafn Olsen har demonstreret, at med den rette kombination af engagement og vedholdenhed, er der ingen grænser for, hvad man kan opnå. Hendes overordnede forståelse for forretningen og gæsteservicen har gjort hende til en uundværlig del af Zleep-familien, og til den perfekte leder for vores hotel i Hillerød."   

Som medarbejder kan man risikere at miste modet i forsøget på at udvikle sig internt. Birgitte Nørgaard mener dog, at vedholdenhed er nøglen; man bør fortsætte med at udvikle og involvere sig i processen. Når mulighederne så opstår, skal man huske at gribe dem. 

"Jeg er utrolig stolt over at have fået muligheden for at lede Zleep Hotel Hillerød," udtrykker Hotel Manager, Sofie Rafn Olsen. "Det har været en fantastisk rejse indtil videre, og jeg ser frem til at fortsætte med at udvikle mig selv og vores team.”  

Sofie har på sin karriererejse ikke kun fokuseret på sin egen udvikling, men har også bidraget til Zleep Hotels’ DNA og H World International organisationen ved at involvere sig i driften af hotelkæden.   

Med sine kun 28 år er Sofie vores hidtil yngste Hotel Manager. Hun viser dermed på fineste vis, at alder ikke er en hindring for at påtage sig et stort ansvar og opnå betydningsfulde resultater. Hendes historie er til stor inspiration for alle medarbejdere i Zleep Hotels og i hele hotelbranchen.  

Vi er stolte af Sofie, og ser frem til at følge hendes fortsatte succes på Zleep Hotel Hillerød.  

Kilde: Zleep Hotels A/S
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.