Økonomimedarbejder søges til spændende opgaver i Center for Sundhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med budget- og regnskabsopgaver? Kunne du tænke dig en hverdag, som er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger?

Så er det dig, vi søger som vores nye økonomimedarbejder i Enhed for Praksisadministration i Center for Sundhed.

Her hos os vil du få et job i et spændende og fagligt miljø med engagerede kollegaer, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer på økonomiområdet.

Stillingen er forankret i budget- og regnskabsteamet, hvor vi varetager budget- og regnskabsopgaver for Center for Sundhed.

I Enhed for Praksisadministration administrerer vi et samlet budget på over 9 mia. kr., hvoraf en stor del vedrører udbetaling af honorar til blandt andet alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, psykologer og fysioterapeuter i Region Hovedstaden

Dine opgaver er bl.a.

  • Omposteringer
  • Fakturabehandling
  • Opfølgning på indkøbsaftaler
  • Afstemning og månedsopfølgning
  • Årsafslutning
  • Kontrolopgaver
Du vil dels skulle bidrage til de faste opgaver inden for regnskabsområdet dels skulle være med til at følge op på og kvalitetssikre nogle af vores indkøbsaftaler på området.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har relevant erfaring med regnskabsopgaver
  • Har en relevant uddannelse inden for økonomi og regnskab
  • Arbejder systematisk og grundigt
  • Er serviceminded
  • Kan arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Som person har evnen til at samarbejde og skabe relationer
Vi søger en profil som trives med de spændende driftsopgaver, som vi har, men som også har mod på at afdække nye løsninger og muligheder.

Hvad kan vi tilbyde:
Du bliver en del af en sammenlagt enhed med ca. 40 medarbejdere. Enheden varetager et bredt opgavefelt, herunder sekretariatsbetjening af samarbejdsudvalg på praksisområdet, samarbejde med praksissektorens faglige organisationer og repræsentanter, afregning, implementering og drifts af overenskomstaftaler på praksisområdet.

En hverdag hos er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kollegaer, hvilket er medvirkende til, at der er en høj trivsel. Vi vægter det sociale aspekt højt, og der er i afdelingen bred variation ift. forskellige faglige profiler.

Vi prioriter at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling.

Ansættelsestidspunkt
Der er tale om en fast stilling med forventelig tiltrædelse den 1. september 2024. Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til den gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Ansættelsessted er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret sektionschef Morten Kamstrup på telefon 20 57 66 77, eller regnskabsmedarbejder Amalie Jørgensen på telefon 38 66 53 08.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid 37 timer ugentligt. Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 2. juli 2024

Vi afholder samtaler i uge 27.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069749

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet