Operationssygeplejerske til operativ Friklinik i Region Hovedstaden, Frederikssund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af nyåbnet Friklinik på Frederikssunds Hospital, drevet af Nordsjællands Hospital (NOH)?

Vi hjemtager en del af de patienter, vi i dag udsender til behandling på privathospitaler. I 2023 får hospitalerne populationsansvar, det vil sige at vi selv skal betale for det vi udsender til privathospitaler, når vi ikke kan overholde udrednings- og behandlingsgarantier. Det er på mange niveauer en bombe under vores sundhedsvæsen, idet vi også ”sender” personale ud til det private.

Vi er således også på vej ud mod Nyt hospital Nordsjælland, et helt unikt nyt supersygehus med arkitektur og funktionalitet i verdensklasse. Derfor skal vi også afprøve nye samarbejdsflader, arbejdsgange og organisationer.

Vores ønske er at have ASA 1 og 2 patienter indenfor Øre, Næse og Hals (ØNH), Mave-Tarm og Gynækologi, og på lidt længere sigt også Ortopædkirurgi. Vi har 3 operationsstuer og en 10 sengs modtage- og opvågningsstue. Det skal blive en velfungerende og effektiv enhed, der fungerer som i det private regi med smidige og enkle arbejdsgange.

Vi rekrutterer et fast team af anæstesisygeplejersker, operationssygeplejersker og opvågningssygeplejersker, der sammen med vores ansvarlige anæstesilæge, skal drifte klinikken. Klinikken er aktuelt adskilt fra NOH’s centrale operationsgang, men det er NOH’s egne speciallæger, fra de respektive specialer, der kommer med patientporteføljen til operation. På længere sigt overgår ledelsen af Friklinikken til NOH’s anæstesiafdeling

Vi tilbyder:

  • En helt unik enhed med høj effektivitet og alle Regionens kompetenceudviklingsmuligheder
  • Vi forener det bedste fra det offentlige og det private system
  • Høj faglighed
  • Fokus på trivsel og tilfredshed
  • Indflydelse på arbejdstid og planlægning
  • Weekend- og helligdagsfri
Vi ønsker:

  • Erfaren operationssygeplejerske
  • Erfaring indenfor et eller flere af ovennævnte specialer, meget gerne med ortopædkirurgisk erfaring
  • Gerne erfaring fra privat regi
  • Fleksibilitet i arbejdsgange og samarbejde
  • Selvstændighed og ansvarlighed
Vi forestiller os at der, udover et fast team, rekrutteres sygeplejersker ind på timelønsvilkår, som således supplerer det faste team. Således vil der være operativ aktivitet 5 dage om ugen, mandag til fredag, fra 08 til 16, svarende til 15 lejer. Sidste patient udskrives fra Modtagelse/opvågning senest kl. 19.

Løn- og arbejdsvilkår, efter gældende overenskomst.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
Ansøgningsfrist 15.06 2023 kl. 12.00.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, efter aftale.

Du er velkommen til at kontakte Teamleder Kirsten Anderson på tlf. 4829 3522 chefsygeplejerske Lene Lydia Breum på tlf. 4026 9988 for yderligere information.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249609&DepartmentId=18826&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835829

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet