Nyheden er fra HGI Bordtennis
Kære Medlem.
Mandag den 13. august starter den nye sæson i Hillerød G.I. Bordtennis, så har du ikke været aktiv i forbindelse med vores sommertræning i år, er det nu, at du skal finde battet frem.
Mulighederne for at få motion og blive en bedre bordtennisspiller er igen helt i top.
Vi har igen i år et stærkt og engageret trænerteam, som alle er bevidste om at målrette træningen for både motionist og elitespillere.
Er du i tvivl om hvilket hold du spiller på, så kontakt din træner eller skriv til medlem@hgibordtennis.dk.
Er du i tvivl om din kontingent betaling kontakt medlem@hgibordtennis.dk.
I den nye sæson vil der også være mange muligheder for at prøve sig selv af i konkurrence – til stævner og i holdturneringen.
Flere stævner vil igen i år blive arrangeret som klubture. Ligesom der vil komme flere træningslejre og sociale aktiviteter.
Nyt i år vil være:
- Vi har udvidet senior elite træning om tirsdagen, for at give plads til endnu flere senior spillere om mandagen
- Vi har oprettet et ungdom øvet hold, for at sikre endnu bedre aldersfordeling på ungdoms holdene
- Vi har sat en pause for vores Skævinge afdeling, men håber de fleste vi træne videre i Hillerød
- Vi skal afholde en Europa Cup dame weekend og ungdoms DM – Sponsorer søges
- Vi er gået over på holdsport, for at gøre administration af hjemmeside og holdleder rollen nemmere
Læs meget gerne vedhæftede opstartsinformation.
Opstarts information Hillerød G.I. Bordtennis 2018-2019.pdf
Ellers er det bare at sige – husk det er din klub og vores klub - Vær stolt, nyd det, mor dig og lad os sammen gøre klubben endnu bedre.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Hillerød G.I. Bordtennis
| Thomas Hjermind Jensen Formand, HGI Hillerød Bordtennis Mobile: 51228350 Email: formand@hgibordtennis.dk Website: www.hgibordtennis.dk |