Er du den pædagog vi søger til Børnebyens skønne børn og dejlige kollegaer?
Så læs videre her...
Vi søger dig, som elsker at arbejde anerkendende med relationer og sproglig udvikling i vores fællesskab.
Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet Zebrastuen med børn i alderen 3-4 år. Vi forventer, at du vil kunne tiltræde stillingen 1. august 2026, men gerne før. Stillingen er på 37 timer om ugen (Tiden kan forhandles).
Børnebyens børnehuse er en integreret institution i Hillerød vest. Vi har to huse til vores rådighed. I det ene hus har vi vores 3 børnehavestuer, med 18 børn på hver stue. I det andet har vi tre vuggestuegrupper. Vi er 20 faste medarbejdere, som har et godt kollegialt sammenhold.
Vi har forskellige kompetencer, som vi ser som en styrke i vores samarbejde og sammen er vi optaget af at understøtte børnenes nysgerrighed og sociale kompetencer.
Vi har et stærkt samarbejde med andre faggrupper via Tidlig indsats, L.S og Fremskudt rådgivning. Hvis du kan se dig selv, sammen med os, så er det nu du skal søge.
Dine arbejdsopgaver
- indgå i tæt samarbejde med kolleger, dagligleder og forældre
- tage ansvar for det enkelte barns, og børnegruppens udvikling, trivsel og dannelse
- tage ansvar for stuens arbejde med at etablere relationer og sproglig udvikling
- udarbejdelse og evaluering af pædagogiske handleplaner
- deltage i koordinering og planlægning af arbejdet i huset, i samarbejde med kolleger og daglig leder.
Vi tilbyder
- spændende arbejdsopgaver på en arbejdsplads optaget af relationer
- plads til at byde ind med faglige perspektiver og nysgerrighed
- kollegaer som brænder for arbejdet med børn
- gode kolleger med masser af humor og nærvær.
Vi forventer, at du
- har en pædagoguddannelse
- har god reflektionsevne og kan omsætte refleksionerne i praksis
- har gode evner til selvstændigt at strukturere og prioritere det daglige arbejde
- har stærke relations- og samarbejdskompetencer
- er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt og kan arbejde med IT på brugerniveau
- ser børnenes intentioner bag deres handlinger og kan indgå i konflikthåndtering uden at skælde ud.
Arbejdstiden er 37 timer gennemsnitlig pr. uge i tidsrummet kl. 6.30-16.45.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller vil du komme forbi på besøg, er du velkommen til at kontakte
- daglig leder Heidi Metz på telefon 72 32 44 41
Børnebyens børnehuse
Skatmestervej 7 og 11
3400 Hillerød
Frist for ansøgning
21. juni 2026 kl. 12:00
Ansættelsessamtaler finder sted 23. juni 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnebyens Daginstitution, Skatmestervej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/88fe382f-61e4-46ee-b6d4-012d34a0dfd8