Pædagog til indskolingsbørn i HFO på Hanebjerg Skole i Hillerød kommune.

dato

Hanebjerg Skoles fritidsordninger søger pædagog til afdeling Uvelse på 37 timer ugentligt til primært HFO1 med funktion som skolepædagog.

Vi er en kommunal folkeskole i Hillerød Kommunes skolevæsen med stærke værdier om stærke fællesskaber og almen dannelse. Distrikts-HFO’en (Hillerød Fritidsordning) har aktiviteter på tre matrikler. Personalet fra afdelingerne er en samlet medarbejdergruppe, der arbejder tæt sammen. Vi udvikler den pædagogiske praksis i såvel undervisningen som i fritiden, vi deler viden og erfaring, og er gode til at samarbejde. Vi er med til, at skabe en varieret skoledag for børnene og en spændende fritid for alle distriktets børn. I skoleferierne har vi fælles åbnet på en matrikel for de tilmeldte børn.

Vi søger en pædagog, der kan varetage pædagogiske opgaver primært med indskolingsbørn.
Vores praksis bygger på den anerkendende tilgang og vi ser på barnet og gruppens ressourcer som udgangspunkt i vores tilgang og kommunikation.
Det er ønsket, at børn og forældre oplever HFO’en som et rart og inspirerende sted – og din tilgang til såvel børn som forældre er imødekommende og professionel.

Vi forventer

  • Du har pædagogisk uddannelse og du har en stærk pædagogfaglighed.
  • Du er initiativrig og dynamisk.
  • Du har gode evner for refleksion og kan bringe dine refleksioner i spil sammen med kolleger og du er udviklingsorienteret.
  • Du har gode evner til at formulere dig skriftligt og arbejder med dokumentation og didaktik.
  • Du er struktureret og kan holde fast i aftaler.
  • Du er en imødekommende og hjælpsom person, der har let ved at samarbejde.
  • Du er fleksibel og mødestabil

Vi kan tilbyde
Et stærkt fagligt fællesskab og gode udviklingsmuligheder i et miljø med højt til loftet, god humor og en omsorgsfuld og forventningsfuld ledelse. Det pædagogiske miljø rummer glade og aktive børn, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Ansøgningsfrist
20. marts 2026
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Tiltrædelse
1. april 2026.

Arbejdssted
HFO Hanebjerg, afd. Uvelse

Ansættelsesforhold
37 timer ugentligt
Løn aftales i henhold til overenskomst og regler for lokal løndannelse.

For yderligere oplysninger
Kontakt HFO-Leder Karina Hørby Jensen på telefon 72 32 75 05.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hanebjerg Skole HFO, Brødeskovvej, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/60ba2d56-646b-48be-97fa-6c8b26ed98b6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet