Munkeengen søger pædagogmedhjælper på 37 timer til børnehaven med start den 1. oktober 2026.
Munkeengen er en integreret institution, der ligger i skønne omgivelser tæt på Frederiksborg slot og barokhaven.
Vi er midt i en spændende proces, hvor vi i fællesskab implementerer strukturelle ændringer og skaber nye inspirerende læringsmiljøer i hele huset med fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn og øje for læring hele dagen.
Vi søger pædagogmedhjælper til børnehaven, der har lyst til at blive en del af denne proces.
Vi lægger vægt på
- At understøtte og udvikle børnefællesskaber
- At støtte børnene i at udvikle venskaber
- At se bag barnets handlinger og være nysgerrig på dets intentioner
- Et forældresamarbejde præget af gensidig respekt
Vi forventer, at du
- Har lyst til at være sammen med børnene og være med til at lege, læse og fordybe sig sammen med dem
- Har en positiv og anerkendende tilgang til børn og voksne
- Kan indgå i konflikthåndtering uden at skælde ud
- Spørger om hjælp, hvis der er noget du har svært ved
- Ønsker at indgå som en aktiv del af børnehaven og Munkeengen
- Støtter op om de pædagogiske-processer, der er i huset
Stillingen er på 37 timer gennemsnitlig pr. uge i tidsrummet 6.45-17.00 og til besættelse 1. oktober 2026 gerne før hvis muligt. Der vil forekomme aftenmøder og forældrearrangementer uden for arbejdstiden, hvor det forventes at du deltager.
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst og reglerne for lokal løndannelse.
Ansættelse forudsætter godkendt børne- og straffeattest.
Flere oplysninger
Hvis du har lyst til at vide mere eller har uddybende spørgsmål kan du kontakte daglig leder Susi Klitfod på skli@hillerod.dk eller ringe på telefon 72 32 45 92.
Du kan læse mere på vores hjemmeside Munkeengen
Frist for ansøgning: 27. august 2026 kl 12.00.
Der vil være ansættelsessamtale tirsdag den 1. september 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Munkeengen, Klostervej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/226c66d5-d0d7-4c13-a6ae-4b6f75ae8994