Fredag den 15. november 2024 bliver en aften fyldt med musikalsk magi, når Queen Machine og Danmarks Underholdningsorkester indtager scenen i Royal Stage i Hillerød. Publikum kan se frem til en enestående koncertoplevelse, hvor nogle af Queens mest ikoniske numre som "The Show Must Go On," "Bohemian Rhapsody," og "We Are The Champions" bliver fortolket med stor kærlighed og respekt.
En hyldest til Queens spektakulære universQueen Machine er kendt som Europas bedste hyldest til Queen. Med over et årti på bagen har bandet formået at begejstre publikum både i Danmark og internationalt med deres kompromisløse Queen-show. Deres produktion og sceneshow er både autentisk og dedikeret, hvilket gør det umuligt ikke at blive revet med af deres energi og professionalisme.
Start aftenen med en lækker menuInden koncerten kan gæsterne nyde en udsøgt 2-retters menu i Restaurant Royal kl. 17.30. Menuen byder på svamperisotto med ristede kammuslinger og krydderurter som forret. Til hovedret serveres fyldt kalvemørbrad med spinatflan, små gulerødder, selleripuré, pommes Anna og svampesauce. Bemærk, at pladserne er fast placeret og i et begrænset antal.
Praktisk Information
Dato: Fredag den 15. november 2024
Tid: 20:00
Sted: Royal Stage, Milnersvej 39, 3400 Hillerød
Entré: 500-720 kr
For mere information, besøg www.royalstage.dk
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her