Det Fælles Kirke- og Regnskabskontor i Hillerød Provsti søger regnskabsfører
En spændende stilling som regnskabsfører i Det Fæles Kirke- og Regnskabskontor i Hillerød Provsti er ledig til besættelse pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.
Lidt om os
Vi søger en regnskabsfører, til det Fælles Kirke- og Regnskabskontor for Hillerød provsti. Du vil i samarbejde med dine kolleger skulle udføre regnskab og lønbehandling for 14 menighedsråd og 2 kirkegårdsbestyrelser samt regnskab for Det Fælles Kirke- og Regnskabskontor. Som regnskabsfører skal du rådgive de folkevalgte kasserere i menighedsrådene. Det ligger i stillingen, at du selv varetager den daglige bogføring, rapportering, betalingsafvikling og lønindberetning m.v. i de regnskaber, du selv har ansvar for. Kontoret varetager også kirkegårdsadministration for flere kirkegårde, hvilket er en del af opgaveporteføljen. I regnskabsteamet er der 5 ansatte.
Vi kan tilbyde
§ et arbejdsfællesskab der løfter i flok
§ en hverdag præget af samarbejde og frihed under ansvar
§ en arbejdsplads i udvikling
§ et fagligt spændende miljø
§ kontorfaciliteter i lyse og venlige omgivelser
§ gode samarbejdsrelationer mellem provsti, menighedsråd og præster
§ gensidig fleksibilitet i forhold til arbejdstidstilrettelæggelse
§ vekslende opgaver som afstemning, kontering, bogføring, kvartalsafslutning, årsafslutning, løn-input etc.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Vi ser gerne, at du besidder følgende egenskaber
§ er interesseret i og har forståelse for det kirkelige arbejde i Den danske Folkekirke
§ er relevant uddannet indenfor regnskab, og det er en fordel, hvis du er bekendt med kirkekassernes regnskabsaflæggelse
§ er bekendt med lønrapportering
§ det er en fordel hvis du også kender til kirkegårdsadministration
§ har lyst og interesse i at videreføre og forsat udvikle samarbejdsprojekter i Hillerød Provsti
§ har evne og interesse for dialog, koordinering og samarbejde
Personlige kompetencer
Vi forestiller os, at du:
§ kan lide at tage ansvar og bidrage til det gode fællesskab på kontoret
§ er menneskeligt nysgerrig
§ er selvstændig, struktureret og trives med mange forskellige opgaver
§ er en holdspiller i en forståelse af, at kirkeliv aldrig er stillestående
Ansættelses- og lønforhold | det praktiske
Ansættelse sker ved Det Fælles- Kirke- & Regnskabskontor i Hillerød Provsti, beliggende i Hillerød.
Der er 3 måneders prøvetid. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Bestyrelsesformand Marianne Mikkelsen på telefon: 2183 3007 eller regnskabsfører Lizette Rudbech Larsen på telefon 4880 0376.
Ansøgning skal sendes elektronisk til 3083fortrolig@sogn.dk senest den 25. februar 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 10. Der indhentes referencer. Yderligere information om provstiet kan ses på Hillerød provstis hjemmeside www.hilleroedprovsti.dk
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Lønnen aftales indenfor intervallet kr. 343.808-433.740 årligt (nutidskroner), og der tillægges et rådighedsbeløb på kr. 38.847,82 årligt (nutidskroner). OK24 tillæg på 3.410,11 kr. årligt (nutidskroner). Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Bestyrelsens forslag til lønniveau er kr. 388.830 + rådighedstillæg 38.847,87 + OK tillæg 3.366,35 svarende til samlet årsløn kr. 431.044 (nutidskroner) ved 37 timer. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem bestyrelsen og Danmarks Kordegneforening. Pension 18,4%.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Det Fælles Kirke- og Regnskabskontor, Roskildevej, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1e8c3f08-347c-4a4a-8354-52b583e0d961