Skolesekretær til Lillevang Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Befinder du dig godt i en dynamisk hverdag med varierede opgaver? Kan du bevare overblikket og trives i kontakten med børn og unge? Er du klar på at starte dine opgaver tidlig morgen? Så er det måske dig, vi står og mangler.

Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger, 0.-5. klasserne på afd. Skovvang og 6.-9. klasserne på afdeling Lillerød. Derudover har vi specialklasser, modtageklasser og Centerklasser. Skolen rummer ca. 750 elever på det almene område og ca. 60 elever i de forskellige gruppeordninger. Skolen ligger ti minutters gang fra S-toget, tæt på naturen og grønne områder.

Vi søger en skolesekretær, som kan supplere det administrative team med primære opgaver på afdeling Lillerød. Det samlede administrative team består af tre skolesekretærer som samarbejder tæt med ledelsen. Den samlede ledelse består af distriktsskoleleder, to daglige ledere, tre afdelingsledere og én SFO-leder.

Du bliver ansat med en arbejdstid på 37 ugentlige timer. Arbejdstiden er fordelt på 41 arbejdsuger om året. Dit løntimetal udgør 33,71 timer om ugen. 

Om stillingen
Opgaverne i skolens administration spænder bredt. På Lillevang Skole er der et tæt samarbejde og sparring mellem de tre skolesekretærer med overlap i opgaver. Som skolesekretær på Lillevang Skole vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Daglig vikardækning og kontaktperson for skolens vikarkorps på afdeling Lillerød
  • Økonomi, herunder kontering og bogføring i Prisme 365, samt opfølgning og udarbejdelse af rapporter 
  • Telefon- og personlig betjening, herunder at understøtte kommunikation til medarbejdere og forældre m. fl.
  • Bistå med skoleårets planlægning
  • Superbruger på kommunikationsplatformen Aula og andre understøttende digitale platforme
  • Personaleadministration (oprettelse i lønservice, lønaftaler, fravær og ferieregnskab)
  • Administration omkring afgangsprøver – tilmelding til prøver, praktiske opgaver forbundet med eksamens gennemførelse mm.
  • Bestillinger af kontormateriale, bookninger, kontakt til foreninger, der benytter skolens lokaler og andre ad hoc opgaver
  • Elevadministration – journalisering, indskrivninger mm. 

På Lillevang Skole har vi en uformel og professionel omgangstone, hvor vi er dedikerede på egne og fælles opgaver. Vi sætter gerne vores kompetencer i spil i udviklingen af skolen og vores arbejdsfællesskab.

Om dig

  • Du har godt humør og er nysgerrig på ny læring.
  • Du har flair for at arbejde i IT-systemer.
  • Du arbejder systematisk og struktureret med overblik.
  • Du kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre.
  • Du har en høj kvalitets- og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen.
  • Du er hjælpsom og møder børn og voksne med smil og imødekommenhed.
  • Du er fleksibel og kan navigere i en omskiftelig hverdag.

Udover at være en betydningsfuld del af vores skoles administrative team, tilbyder vi en stilling med mulighed for at samarbejde med glade elever, en dygtig og engageret medarbejderstab, og en ledelse, som vedholdende arbejder på at skabe vilkår og retning for arbejdet på en ambitiøs folkeskole. Dertil kommer en forældregruppe, som er aktive og interesserede i deres børns skole. 

Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Du kan læse mere om Lillevang Skole

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at rette henvendelse til distriktsskoleleder Tue Bach Andersen på 51 15 74 75 for mere information om stillingen. 

Stillingen er med ansættelse pr. 1. august 2023. 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 19. juni 2023.

I ansøgningsperioden vil der løbende blive indkaldt til samtaler. 

Løn og ansættelsesforhold bliver fastsat i henhold til overenskomst for HK’ere i Allerød Kommune.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e5120ec3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Lillevang Skole, Frederiksborgvej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=e5120ec3&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840568

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet