Søger erfaren lægesekretær til psykiatrisk afdeling med fokus på patientkontakt og kvalitetssikring

dato

Drømmer du om en hverdag med mening, tæt personalekontakt og en central rolle i et engageret team?

Brænder du for faglighed, struktur og det meningsfulde arbejde i psykiatrien?

Vil du spille en nøglerolle i at sikre høj kvalitet i vores behandlingsforløb – og samtidig være afsnittenes imødekommende ansigt udadtil?

Lyder det som noget for dig? Så læs videre!

Vi søger en dygtig og serviceminded kollega, der vil hjælpe os med at sikre, at vores patienter får en god start og afslutning på deres behandlingsforløb samt hjælpe vores patienter videre til et godt hverdagsliv. Du har første og sidste hånd på registreringen af vores patientforløb.

Du skal have lyst til en bred opgavevaretagelse og flair for at kunne prioritere. Gerne nytænkende i forhold til udvikling og fastholdelse af det faglige niveau med fokus på professionel opgaveløsning.

Hvad bliver du en del af?

Du bliver en del af Psykiatrisk Center Nordsjælland, hvor faglighed og fællesskab er i højsædet.

Selve stillingen er placeret i vores Akutmodtagelse med Skadestue, Akutteam samt åbne og lukkede psykiatriske sengepladser. Vi er i alt 28 sekretærer, som udgør et dynamisk og fagligt stærkt fællesskab. Vi deler viden og udvikler os sammen – både gennem daglig sparring og på tværs af centeret. Der er desuden et tæt samarbejde med afsnitsledelserne samt øvrig personale i afsnittene, herunder dine sundhedsadministrative kolleger i de øvrige døgnafsnit.

I Akutmodtagelsen arbejder vi primært i akutmodulet i SP, men også i både det indlagte og ambulante modul. Det er derfor en fordel med et bredt kendskab til arbejdet i SP. Du skal sammen med din sundhedsadministrative kollega i afsnittet, være med til at koordinere forløb og arbejdsgange mellem patienter og det tværfagligt personale, samt understøttelse af vores personale i de daglige arbejdsopgaver.

Hvem er du?

Vi søger en kollega med stærke faglige og personlige kompetencer.

For at trives og bidrage i stillingen forventer vi, at du efterlever organisationens værdier om ansvar, respekt, faglighed og udvikling med patienten i centrum. Desuden at du:

  • Er uddannet lægesekretær/ SAK – gerne med erfaring fra hospitalsvæsnet og/eller interesse for specialet psykiatri.
  • Gerne erfaring med Sundhedsplatformen og sundhedsvæsenets IT-systemer.
  • Har en struktureret tilgang til dit arbejde og har flair for at prioritere og kan holde overblikket i en travl hverdag.
  • Er fagligt engageret og ønsker at udvikle både dine egne og teamets kompetencer.
  • Har et stærkt fokus på service og kommunikation – du gør mødet med patienter og samarbejdspartnere professionelt og positivt.
Vi leder efter en person, der både tager ansvar og tænker fremad, og som samtidig har flair for at samarbejde og være en del af et stærkt fagligt team. Hvis du derudover har et godt humør og elsker en varieret arbejdsdag, passer du perfekt ind hos os.

Hvad tilbyder vi?

Et selvstændigt og udfordrende job med mange funktioner, hvor du skal være med til at præge arbejdsgange og opgaver.

Hos os får du:

  • Introduktion og mentorordning, der sikrer, at du kommer godt i gang.
  • En arbejdsplads hvor din faglighed bliver værdsat, med fokus på udvikling og trivsel b.la. gennem faste møder, workshops, sparring og temadage.
  • Ansvar for specialopgaver – b.la. SP- og registreringsmæssigt, varebestilling og brugeroprettelser.
  • Åbenhed for gode ideer og optimering af såvel individuelle som fælles arbejdsgange.
  • En arbejdsplads med et godt fællesskab, plads til humor og godt samarbejde – både mono- og tværfagligt.
  • Et varieret job med en spændende hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
  • Kontor sammen med nærmeste kollega, placeret i afsnittet.
Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdstid imellem kl. 08.00-16.00 mandag til fredag – det tilpasser vi sammen.

Tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for lægesekretærer m.fl. indgået mellem HK/Kommunal og regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Yderligere oplysning:

Kontakt os gerne for mere information eller kom forbi til et uforpligtende besøg.

Sundhedsadministrativ leder Tina Hiort kan træffes på telefon 38 64 33 07 / 21 35 09 95.

Lægesekretær Charlotte Sylvester kan træffes på telefon 38 64 32 09.

Ansøgningsfrist er fredag den 13. februar 2026.

Kun uddannede lægesekretærer / SAK kommer i betragtning til stillingen og der vil blive indhentet referencer som en del af ansættelsesprocessen.

Samtaler forventes afholdt: torsdag den 19. februar 2026.



Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/218aba1a-3a5e-4192-bae0-30a54b982ba4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet