SSH til dagvagt i Allerød Hjemmepleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe en ny måde at planlægge hjemmeplejens dagligdag på? En ny måde, hvor netop dine og dine kollegers ideer og oplevelser bliver til virkelighed? Så se med her!

Vi søger social- og sundhedshjælper til dagvagter i vores første team, der er i gang med at blive selvstyrende. Dvs. at medarbejderne er i fronten, og ledelsen er i baggrunden til at guide. Vi har valgt at blive selvstyrende for at øge din og dine kollegers trivsel i ældreplejen og for at tale vores fantastiske fag op. Din faglighed, erfaringer og reefleksioner bliver respekteret og anerkendt, og ikke mindst brugt i hverdagen, således du kan udvikle dig sammen med dine kolleger.

Vi tror på, at du og ikke mindst borgerne vil opleve en bedre kvalitet og helhedsorienteret omsorg ved at faste og få medarbejdere kommer i deres hjem. Således kan samarbejdet i teamet også højnes, og I kan sammen fokusere på faste kontaktpersoner.

Vi kunne skrive meget mere i denne stillingsannonce, for både ledelsen og medarbejderne brænder virkelig for denne forandring. Læs gerne videre og kontakt os endelig for uddybende spørgsmål eller kom forbi til en uforpligtende kop kaffe.

Vi søger
Uddannede social-og sundhedshjælpere, sygehjælpere og/eller ufaglærte, dog med grundlæggende erfaring inden for ældreplejen. Ufaglærte uden kvalificeret erfaring tages ikke i betragtning.

Ansættelsestimerne ligger i et bredt spænd på mellem 8 - 35 timer om ugen, da vi søger stabile medarbejdere til at varetage så faste kørelister, som overhovedet muligt – Netop for at skabe kontinuitet for dig og borgerne.

Kørelisterne er også planlagt ud fra borgernes egne ønsker og i forhold til deres døgnrytmer, aktiviteter med mere.

Vi tager løbende ansøgere ind til samtale. Tiltrædelse snarest muligt.

Om os
Vi er inddelt i 3 geografiske teams, hvor Team 1, som primært kører i Lynge og i yderkanten af Allerød søger dig. Teamet er kendetegnet ved et dejligt positivt og inkluderende fællesskab. Der grines og krammes, og der drages omsorg i tæt relation til den daglige ledelse. Teamet har netop gennemgået deres APV, som scorer flotte resultater både i forhold til trivsel og faglighed.

Vi søger dig, der:

  • har et respektfuldt og positivt menneskesyn
  • har gode samarbejdsevner i forhold forskellige faggrupper, ledelse mfl.
  • sætter din og teamets faglighed højt
  • arbejder rehabiliterende sammen med borgerne
  • er ansvarsfuld og nysgerrig i forhold til læring
  • kan udføre pleje- og omsorgsopgaver selvstændigt med faglige refleksioner og empati. 

Vi tilbyder bl.a.:

  • Grundig introduktion og oplæring
  • Nærværende samarbejdende ledelse
  • Faglig udvikling ved supervision, forskellig undervisning, daglige triager- og borgerrettede møder med sygeplejersker, AH-terapeuter, visitatorer, demenskonsulenter med flere.

Er du interesseret?
Så ring til daglig leder Jamilla Glar-Hammarsund på 48 12 70 13 eller Silke Selvig på 48 12 70 12.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for FOA samt principperne for ny løn.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 26. juni 2023.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a8bd7855)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Hjemmeplejen, Rådhusparken, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a8bd7855&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837809

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet