To konsulenter for Arbejdsfastholdelse & Forebyggelse af sygefravær

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du solid erfaring med håndtering og forebyggelse af sygefravær og stress? Kan du navigere konstruktivt og motiverende, når samarbejdsrelationerne er svære? Så er du måske en af vores nye kolleger.

Vi søger lige nu to konsulenter for arbejdsfastholdelse og forebyggelse af sygefravær. Området har de sidste 5 år været et politisk fokusområde, og vi er allerede nået langt med en struktureret og effektiv sygefraværs- og stressindsats, så vi søger dig, der sammen med dygtige kolleger vil føre indsatsen videre.

Du vil blive tilknyttet HR-sektionen på Hillerød Rådhus, men din arbejdsdag er styret af de udfordringer vores kolleger bliver ramt af rundt omkring i organisationen, hvorfor du vil skulle afholde og deltage i samtaler på vores mange arbejdspladser i kommunen. Derfor er det en fordel, hvis du har kørekort.

Dine opgaver
Din overordnede opgave vil være hele tiden at arbejde med at begrænse sygefravær og tilbyde lederne aflastning i de komplicerede fraværsforløb. Kodeordet for os er tidlig indsats, og du vil derfor skulle:

  • Afholde afklarende og støttende medarbejdersamtaler/ledersamtaler og arbejdspladssamtaler.
  • Yde ledersparring og støtte til de svære sygefraværssamtaler.
  • Koordinerer aftaler og møder, også med samarbejdsparter som f.eks. jobcenter, personalejura og sundhedsvæsen.
  • Yde telefonisk rådgivning, viden og vejledning om virksomme fastholdelses - og sygefraværsforløb.
  • Deltage i projekter vedr. fastholdelse og nedbringelse af sygefravær.

Herudover varetager du sammen med andre kolleger i HR-sektionen kommunens stressindsats. Dette indebærer blandt andet stressvejledning og afholdelse af stresssamtaleforløb, visitering til stressforløb og afholdelse af workshops. En anden vigtig opgave er at indgå i konfliktløsningsopgaver, når dette efterspørges.

Din profil
Du har en relevant uddannelse, men vigtigst for os er, at du har indgående erfaring fra en lignende stilling og gerne fra en kommunal arbejdsplads, så du ved hvilke problemstillinger en kommune som Hillerød står overfor på området.

Du arbejder til dagligt med konflikthåndtering på højt niveau, ligesom du har dokumenteret erfaring som stressvejleder.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Er samarbejds- og dialogorienteret i din opgaveløsning.
  • Evner at skabe engagement og motivation om mulighederne hos den enkelte.
  • Har erfaring med at gennemføre større og mindre processer.
  • Har mod på at udvikle dig fagligt og personligt i et inspirerende tværfagligt samarbejde.

Om os
I HR-sektionen er vi 7 engagerede kolleger med forskellig faglig baggrund, der alle arbejder med en bred vifte af opgaver inden for arbejdsmiljø, rekruttering, organisationsudvikling, kompetenceudvikling mv. Vores primære formål er at understøtte lederne og organisationen i det daglige HR arbejde og i forhold til udvikling af organisationen. Det gør vi ved en løbende dialog med arbejdspladserne om aktuelle behov og udfordringer.

Som fastholdelseskonsulent referer du til personalechef, Ulrik Spanager. HR-sektionen er en del af Personaleafdelingen, der består af sektionerne Personalejura og Løn-sektionen. Fællestillidsrepræsentanterne i Hillerød kommune er ligeledes tilknyttet Personaleafdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 30 timer ugentligt.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest 1. juni 2024.

Ansættelsesstedet er Personaleafdelingen, Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

Sådan søger du
Ansøgningsfristen er 26. april 2024 kl. 10. Du søger elektronisk ved at sende et motiveret CV gerne inkl. relevante bilag via linket nederst.

Er du blevet nysgerrig, så er du velkommen til at kontakte personalechef, Ulrik Spanager på telefon 72 32 91 48.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Personaleafdelingen, Trollesmindealle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029449

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet