Villads og Christian Østdanske 2-Mandsholdmestre

dato

Nyheden er fra HGI Bordtennis

Villads Jungersen og Christian Hyrdum blev HGI Hillerød Bordtennisklubs matchvindere, da de sejrede i Østdanmarks Bordtennis Unions 2-mandsholdstævne, og nu kan kalde sig Østdanske Mestre 2019. 

 
Vores udsendte journalist i hallen var Brian Schyberg som også selv skulle spille lørdag, og fra ham har vi modtaget nedenstående øjenvidneberetning, tusind tak for den. 
Og skulle nogen være i tvivl om hvem Brian er, så får I lige en selfie her lige inden hans indlæg ;-) …..

 
 Traditionen tro starter året med ØBTU’s 2-mandshold Mesterskab. Igen i år fandt arrangementet sted i Lillerødhallerne, ikke langt fra vores egen klub.  
 
Vi var således også pænt repræsenteret med ikke mindre end 12 hold, dvs. 24 spillere. Personligt synes jeg (Brian), at det er et perfekt koncept med 2-mandshold matcher. Man har både mulighed for at spille single, double og holdkamp på samme tid, uden at det behøver at vare hele dagen at afvikle. At holdkampene stopper allerede, når et hold har opnået 3 point er også fair nok. På den måde bliver det ikke alt for hårdt fysisk, med mindre man altså havner i nogle lange matcher. 

Der blev spillet rigtig god bordtennis og der blev ikke holdt tilbage. Flæskestegen, juleanden og ris a la manden skulle svedes væk på kamppladsen! Niveauet lod dog til at være steget i år, for trods flot fight lykkes det kun vores klub, at hjemtage enkelte medaljer, og pudsigt nok, kun i ungdomsrækkerne.

Således spillede Mathilde Sigaard Hansen & Sara Ljungman Petersen og ligeledes Bertram Hyrdum & Emil Thais Christesen sig alle til bronze i Yngre Drenge D. 


Sara Ljungman Christensen kæmpede side om side med Mathilde i Yng Dr D

Mathilde Sigaard Hansen i et spændende øjeblik

Emil Thais Christesen kæmpede sammen med sin makker Bertram Hyrdum i Yng Dr D


Junior D rækken endte Lucas Klidsgaard Christensen og Gustav Glerup også med bronze. 

Dagens højdepunkt, set med HGI-briller, var de flotte guldmedaljer til Villads Jungersen og Christian Hyrdum. Begge spillere har gjort store fremskridt på det sidste, så det er yderst fortjent. 

Villads og Christian - Østdanske Mestre 2019 - sølv Freja og Noah (Brøndby)

Næste år vil vi klart opfordre endnu flere Hillerød-folk til at stille op til dette gode stævne, især når det ligger så tæt på.” 

De forsvarende mestre i Hr Kl 2 Pia og Chen, fik kamp til deres hår i Hr Kl 1 i år
Brian Hansen gav gode råd på sidelinjen til Sebastian og Peder
Peder Nikolaisen koncentrerede sig om at serve perfekt i holdkampen


En stor tak til Allerød BTK og ØBTU for et godt afviklet stævne.
Vi glæder os til endnu en weekend med ØBTU mesterskaberne for Ungdom og Veteran når disse afvikles i den kommende weekend 12. - 13. januar i Tåstrup. Der er stadig enkelte eftertilmeldingspladser som du kan finde i programmerne her....ØM UNGDOM....ØM VETERAN.

Link til den samlede 2-Mandshold resultatliste hos ØBTU HER. 
Link til enkeltresultater på Bordtennisportalen (søg under Holdturnering -> Østdanmarks Bordtennis Union) HER.
Link til ekstra fotos fra stævnet hos Brøndby BTK på Facebook HER. 
 
 
 
AF: Brian Schyberg / Louis de Voss. 

Kilde: HGI Bordtennis