16-årig fra Hillerød ramt af knivstik i Kokkedal

dato

En 16-årig dreng fra Hillerød blev søndag aften klokken 18.04 ramt af et knivstik i baglåret ved et stisystem i Kokkedal. Knivstikket resulterede i et cirka fem centimeter overfladisk snit.

Flere vidner var til stede under hændelsen, men de var ikke særligt samarbejdsvillige, da politiet ankom. Politiet efterforsker nu årsagen til knivstikkeriet.

En 15-årig dreng fra Kokkedal er blevet sigtet for grov vold efter straffelovens § 245, mistænkt for at have stukket den 16-årige med kniv. Den sigtede nægter sig skyldig.

Kilde: Nordsjællands Politi