En 21-årig mand fra Hillerød blev standset af politiet, da han kom kørende ad Harløsevej klokken 14.18. Manden blev sigtet for narkokørsel, efter en narkometertest viste, at han var påvirket af amfetamin.
Efterfølgende blev den unge mand taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve. Denne prøve skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad.
Ud over sigtelsen for narkokørsel, blev den 21-årige også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.