93-årig kvinde fra Hillerød udsat for bedrageri

dato

En 93-årig kvinde bosat på Enghavegårdsvej i Hillerød blev for nylig offer for et bedrageri. Kvinden blev kontaktet telefonisk af en mand, der præsenterede sig som Mads Andersen fra Danske Banks Sikkerhedsafdeling. Manden oplyste, at der var ved at blive overført penge fra kvindens konto til Ukraine.

Efter en samtale, der varede over en time, blev kvinden overtalt til at oplyse sin PIN-kode. Manden fortalte, at hendes kort var blevet misbrugt, og at hun skulle have et nyt. Han sagde, at en anden mand ville komme forbi hendes bolig for at hente kortet.

En mand dukkede op ved kvindens bolig og kom indenfor. Han tog kvindens kort med sig under påskud af at ville undersøge, hvem der havde misbrugt det. Manden vendte dog aldrig tilbage, og kvinden kontaktede derfor sin bank, som kunne oplyse, at der var blevet hævet penge på kortet.

Kvinden beskriver manden, der hentede kortet, som cirka 40 år gammel, 170-175 cm høj med almindelig kropsbygning, kort sort hår og iført en sort jakke.

Kilde: Nordsjællands Politi