Administrative medarbejder i Tandplejen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye administrative medarbejder i Tandplejen i Hillerød Kommune?

Vi søger en faglig stærk administrativ medarbejder, der selvstændigt og med stort overblik kan hjælpe Tandplejen med administrative opgaver. I bytte tilbyder vi et spændende og udfordrende job i et inspirerende arbejdsfællesskab med mulighed for faglig udvikling.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer fordelt på 40 uger.

Som administrativ medarbejder får du en central rolle i Tandplejen, hvor mange af opgaverne løses i tæt samarbejde med andre administrative medarbejdere og overtandlægen.

Du bliver en del af vores team, som består af tandlæger, specialtandlæger (orto), tandplejere og klinikassistenter.

Vi sætter en ære i det gode kollegaskab og i at hjælpe hinanden – både når hverdagen er rolig og på de travle dage. Du skal både kunne se dig selv som en del af teamet, hvor vi løfter i flok og samtidig kunne løse opgaver selvstændigt.

Tandplejen tilbyder dig et spændende og udfordrende job i et inspirerende arbejdsfællesskab med mulighed for faglig udvikling. Du vil møde dygtige og engagerede kollegaer og en rummelig arbejdsplads, hvor vi ser menneskers forskellighed som en styrke.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt med gode fysiske og psykiske rammer. Vi er et nyt team, og flyttede sammen i vores nye Tandplejehus for godt to år siden. Vi er derfor godt i gang med at forme vores nye fællesskab og traditioner - et arbejde du kan være med til.

Det har stor betydning for os, at vi er servicemindede og i det daglige har en god dialog med hinanden og vores brugere og interessenter i al almindelighed.

Vores nybyggede Tandplejehus ligger på Carlsbergvej – kun få minutters gang fra Hillerød station. Derfor kan vi tilbyde en både moderne og velindrettet klinik med gode kontor-faciliteter.

Vi har et introduktionsprogram til alle vores medarbejdere, hvor du både bliver introduceret til Tandplejen og de mere specifikke administrative opgaver.

Som administrativ medarbejder har du dine egne ansvarsområder, og dine primære opgaver vil være inden for:

  • Forskellige digitale fagsystemer fx KMD OPUS, Nexus, SAPA, EDI-portalen samt tandplejens journalsystem Solteq (TMTand), røntgensystem Visiquick, Onyx (tandreguleringen)
  • Bogføring og personaleadministrative opgaver i overensstemmelse med gældende rammer og retningslinjer i Hillerød kommune
  • Patientadministration, herunder udarbejdelse af kontrakter, fakturering mv. for fritvalgs-patienter, Omsorgs- og Specialtandplejepatienter
  • Budget og regnskab
  • Håndtering af e-mails sendt til Tandplejen
  • Opdatere og vedligeholde vores intranet
  • IT-support og understøttelse af IT og teknologisk udvikling

Da vi ønsker at kunne dække hinanden godt ind, vil du også skulle opbygge kendskab til kollegaers arbejdsområder, så du kan bidrage med sparring og hjælp ved behov.

Vi lægger vægt på, at du:
  • er faglig stærk og har relevant administrativ uddannelse og baggrund inden for regnskab, offentlig administration kombineret med viden om IT, gerne fra anden kommunal tandpleje
  • har gode samarbejdsevner
  • er god til at kommunikere i skrift og tale
  • trives på en travl og foranderlig arbejdsplads med mange kolleger og varierende arbejdsopgaver
  • er serviceminded over for kolleger, øvrige samarbejdspartnere og borgerne
  • har et solidt kendskab til Office-pakken og IT
  • er engageret og glad for dit arbejde.

Hvem er vi:
I Hillerød Tandpleje er vi 52 ansatte og har ca. 12.500 børn og unge tilknyttet Tandplejen.

Tandplejen omfatter ud over basistandpleje og tandregulering også omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje for kommunens borgere og 3-4 dage om måneden tilbyder vores narkoseteam behandling af egne og henviste patienter.

Tandreguleringen har et fælleskommunalt samarbejde med Halsnæs Kommune og vi behandler derfor børn og unge fra både Hillerød Kommune og Halsnæs Kommune.

Desuden behandler vi i specialtandplejen også borgere fra to nabo kommuner.
Vi har en mobil tandklinik, hvor borgerne på plejecentrene bliver behandlet.

Arbejdstid
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer fordelt på 40 uger med tiltrædelse 1. januar 2024.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest samt referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation. Løn efter kvalifikationer med indplacering efter overenskomsten.

Ansøgningsfrist
Du skal sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 16. november 2023 kl.12.00 2023. Send via link nedenfor. Vi forventer at afholde samtaler den 23. november 2023.

Er du nysgerrig og vil gerne vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til overtandlæge Kathrine Lommer Nørgaard på telefon 72 32 35 01 eller mail: knoe@hillerod.dk

Du kan læse mere om Tandplejen på vores hjemmeside: www.tandplejenhillerod.dk

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tandplejen Hillerød Kommune, Hillerødsholmsalle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935572

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet