Afdelingslæge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med væsentlige dagsordner i vores sundhedsvæsen og ønsker du at bidrage til forbedringen af kvalitet, forskning og patientsikkerhed i Region Hovedstaden? Har du evnen til at anvende din sundhedsfaglige viden i strategiske sammenhænge og opbygge samarbejder på tværs af lokale, regionale og nationale aktører? Motiveres du af nye udfordringer, og brænder du for at være med til at udvikle vores sundhedsvæsen?

Så er du måske den læge, vi leder efter. Vi søger en kollega med lægefaglig baggrund og lyst til at engagere sig i arbejdet med kvalitetsområdet på Region Hovedstadens hospitaler.

Om os
Som afdelingslæge vil du blive en integreret del af Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed. Vores enheden arbejder dedikeret med at understøtte kvalitet, forskning og patientsikkerhed i både primær- og sekundærsektoren i Region Hovedstaden. Vores opgaver er alsidige og løses i samarbejde med regionens hospitaler, andre administrative enheder, koncerndirektionen, de politiske udvalg, kommunerne og praksissektoren.

Enheden består af 55 engagerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund, heriblandt læger, og vi varetager en bred vifte af opgaver. Enheden er forankret i Center for Sundhed og er organiseret i teams med forskellige arbejdsområder, men mange af vores opgaver indgår i tværfaglige projekter, der går på tværs af både teams og enheder i Center for Sundhed.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og tilbyder en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Om stillingen
Du vil blive en del af et team, der arbejder med udviklings – og implementeringsopgaver inden for kvalitetsområdet. Dette inkluderer blandt andet arbejdet med de nationale kvalitetsdatabaser i regi af Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). I enheden har vi stort fokus på at understøtte hospitalerne i brugen af data fra kvalitetsdatabaserne til at drive forbedringsarbejdet, ligesom vi bistår i større kvalitetsundersøgelser på tværs af hospitaler og kliniske specialer. Dette kræver koordinering mellem mange aktører, herunder bl.a. de kliniske afdelinger, de sundhedsfaglige råd, hospitalernes stabsfunktioner, ledelser på afdelings-, hospitals- og regionsniveau samt politiske udvalg. Her vil kombinationen af din lægebaggrund, din forståelse for sundhedsvæsenet og administrative erfaring være uvurderlige bidrag til teamets arbejde inden for kvalitetsområdet.

Du vil også få mulighed for at arbejde med regionale projekter på tværs i enheden og i Center for Sundhed, herunder initiativer som ”En værdig sidste tid”, ”Vælg Klogt”, implementeringen af Behandlingsrådets anbefalinger og de tværregionale lærings- og kvalitetsteams (LKT), fx inden for hoftenære lårbensbrud eller akut kirurgi. Her kan du bidrage med både klinisk indsigt og ambitionen om at udvikle arbejdsgange til bedre patientforløb.

Du vil blive en del af et ambitiøst, samarbejdsorienteret og socialt team på 4-5 kolleger, der er gode til at støtte og sparre med hinanden. Der er er gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og du vil have indflydelse på indholdet i dine arbejdsopgaverne.

Om dig
Du er speciallæge i Samfundsmedicin eller andet relevant speciale med erfaring fra arbejde i en administrativ stilling fx betjening af ledelsesfora eller politiske udvalg.

Vi forventer desuden, at du:

  • Er motiveret for at arbejde med udviklingen af behandlingskvalitet, herunder brug af data fra de kliniske kvalitetsdatabaser.
  • Har evnen til at understøtte arbejdet med udvikling af kvalitet ud mod såvel fagmiljøer som mod det politiske og administrative niveau.
  • Er interesseret i at arbejde med data på både individ- og organisationsniveau.
  • Er god til at formidle - både mundtligt og skriftligt.
  • Har stærke samarbejdsevner på tværs af fagområder.
  • Er i stand til at agere i en politisk styret organisation.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast afdelingslægestilling med tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist og kontaktinformation
Du kan få mere at vide på www.regionh.dk og du er velkommen til at kontakte sektionschef og overlæge Rebecca Legarth 2042 8674. Du er også meget velkommen til at kontakte en af vores læger i centeret: Perle Darsø, overlæge på 2447 5668 eller Line Rasmussen, afdelingslæge på 2143 5367

Ønsker du at søge stillingen – ansøg venligst via linket på siden.

Ansøgningsfrist: d. 29. oktober 2023. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 10. november 2023.

Arbejdsgiver: Region Hovedstaden, Koncerncentrene. Adresse: Kongens Vænge 2B, 3400 Hillerød

Fakta om Region Hovedstadens hospitalsvæsen
Region Hovedstadens hospitalsvæsen er Danmarks største. Det består af 6 somatiske hospitaler og et psykiatrisk hospital. Hvert år har de somatiske hospitaler ca. 3 mio. patientbesøg, og ca. 400.000 indlæggelser og udfører over 225.000 operationer. Det svarer til, at der hver dag behandles ca. 13.000 patienter på regionens somatiske hospitaler.

Enhed for Kvalitet i Sundhedsvæsenet er fysisk placeret på Regionsgården i Hillerød. Yderligere oplysninger om Center for Sundhed findes på regionens hjemmeside.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920503

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet