Afdelingslæge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stilling som afdelingslæge til besættelse 1/8-24 eller efter aftale. Vi søger en dygtig kollega, der har lyst til at være en del af vores lægeteam med hvad det indeholder af faglighed, samarbejde, kommunikation, undervisning og forbedring af patientforløb.


Tilbuddet til dig

Du tilbydes en klinisk hverdag med mange spændende kerneneurologiske problemstillinger, et godt arbejdsmiljø blandt gode kolleger og med fine muligheder for din videre faglige udvikling, deltagelse i relevante kurser / kongresser samt evt. videreuddannelse indenfor såvel fagspecifikke områder som indenfor lægelig ledelse.

Om 3 år flytter afdelingen til et helt Nyt Nordsjællands Hospital i byens sydlige udkant, og vi er allerede i gang med forberedelserne hertil ved at tilpasse organisering og arbejdsgange til de nye fysiske rammer, som præges af arkitektur og design af højeste klasse.


De kliniske funktioner

Afdelingen råder over 34 stationære senge, delt i et apopleksiafsnit og et afsnit for almen neurologi i direkte forlængelse af hinanden samt 5 neurologiske specialesenge i FAM.

Der er specialambulatorier for epilepsi, demens, multipel sklerose, hjernekræft, hovedpine og apopleksi samt akut ambulatorium, udrednings- og efterambulatorier.

Afdelingen er aktuelt bemandet med 21 speciallæger og 19 reservelæger.

  • Du er speciallæge i neurolog, med interesse i MS.
  • Du har forskningserfaring og ønske om at udføre forsknings- og udviklingsprojekter indenfor MS.
Herudover vil du have funktioner i ambulatorium, sengeafsnit og indgå i bagvagtslaget.


Uddannelsesfunktioner

Undervisning af lægestuderende og videreuddannelse af læger i såvel hoveduddannelsesforløb som introduktionsforløb og KBU prioriteres højt i afdelingen.

Som ansøger bidrager du med faglig energi, nytænkning og entusiasme i uddannelsesfunktionerne og påtager dig gerne opgaven som klinisk vejleder for 1-2 yngre kolleger såvel som andre uddannelsesrelaterede opgaver.




Forskning

Der er muligheder for klinisk forskning indenfor de store sygdomsområder. Tid til gennemførelse af konkrete forskningsprojekter kan prioriteres efter nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomster mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og YL.


Ansøgningen

Ansøgere skal i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller.

Ansøgningen stiles til Afdelingsledelsen, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød.

Ansøgningsfrist d. 15. marts 2024.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 12 2024.


Yderligere oplysninger

Henvendelse til konstitueret cheflæge Mai Bang Poulsen, e-mail: mai.bang.poulsen@regionh.dk, telefon: 24 62 78 36.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009442

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet